I slutningen af 2022 kom VVS-firmaet fra Horsens Lars Juhl Nielsen ind i folden, og forventningen er, at Kemp & Lauritzen A/S vil købe yderligere op i år.
- Vi holder hele tiden øje. Det kan være virksomheder, som gør, at vi kan udvide vores kompetencebase - både dem, vi har nu, og dem fremtiden kalder på. Men det kan også være virksomheder, som har en volumen, der kan gavne vores platform og strategiske position i det danske marked, siger Peter Kaas Hammer, adm. direktør i Kemp & Lauritzen, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.