23948sdkhjf

Forsyningstilsynet undersøger mistanker på energimarkedet

Tilsyn undersøger mistanke om markedsmanipulation og insiderhandel på det danske energimarked, skriver Finans.

Forsyningstilsynet undersøger en række sager, hvor der er mistanke om markedsmanipulation og insiderhandel på markedet for energihandel.

Det siger Carsten Smidt, der er direktør i Forsyningstilsynet, til Finans.

- Vi har haft skærpet opmærksomhed på engroshandel med energi på grund af de særlige forhold, der har været på el- og gasmarkedet, og vi har en række sager, som vi forventer at afslutte i 2023, siger han til mediet.

Han bekræfter desuden, at der er sager, som kan føre til politianmeldelser.

2022 bød på store udsving i energipriserne særligt på grund af Ruslands invasion af Ukraine.

De store udsving har betydet, at selskaber, der tjener penge på at handle el og gas på tværs af landegrænser, i nogle tilfælde har kunnet hente store gevinster.

Ifølge Finans har indtjeningen hos nogle af selskaberne været så voldsom, at det har udløst store millionbonusser til en række udvalgte medarbejdere.

Carsten Smidt ønsker ikke over for Finans at fortælle, hvilke selskaber tilsynet undersøger.

Finans har kontaktet en række af de største danske energihandlere herunder Norlys, Energi Danmark, Danske Commodities og MFT Energy. De afviser alle, at der er en efterforskning i gang af dem.

Forsyningstilsynet fungerer som konkurrencemyndighed for den danske energibranche.

/ritzau/

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Kampen om vanvidsbonusser: Professor venter sejr til ansatte
Vestas napper ordre i Argentina
PtX-fabrik får stor milliongaranti
Vestforbrænding jubler over stor interesse for fjernvarme
Endnu et år med tocifret vækst hos Niras
Norlys og Siemens Energy vil rejse 300 millioner til nyt energimuseum
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Transportmagasinet
Licitationen
Søfart

Send til en kollega

0.109