23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dagli’Brugsen skruer ned for energiforbruget

I Dagli’ Brugsen i Ørslev har medarbejderne grund til at bære deres Smiley uden på tøjet. Butikken har nemlig reduceret sit samlede elforbrug med 15 procent.

I Dagli’ Brugsen i Ørslev syd for Ringsted har brugsuddeler Margit Bay investeret i energibesparende ventilator-motorer både i kølemøblerne i butikken og på køl- og frostrum på lageret, og de penge ser ud til at være godt givet ud i forhold til energiregnskabet. Butikken vil nemlig som minimum kunne spare 11.800 kW om året, og dertil kommer en besparelse på mindst 4000 kW årligt i reduceret kølebehov i butikken. Det skriver ventilator-producenten ebmpapst i en pressemeddelelse.

- Vi små dagligvareforretninger ude på landet er jo rimelig pressede økonomisk, så vi må spare, hvor vi kan. Og det er jo helt oplagt at spare på energien – det er dejligt, at jeg allerede fra dag ét kunne se, at elmåleren kører langsommere, lyder det fra brugsuddeler Margit Bay.

I Butikken er der skiftet i alt 36 ventilator-motorer, og udskiftningen tog kun et par dage fra den første køledisk var tømt og klar til operationen, og til alle varer igen var på plads både i butikken og på lageret.

Fra Q til iQ

Før udskiftningen sad der ventilatorer med Q-motorer overalt i anlæggene – ligesom der gør i de fleste andre dagligvareforretninger i Danmark. Q-motorer er udbredt, fordi det er gammel og meget billig teknologi. Men ifølge ventilator-producenten ebmpapst, der har leveret de nye ventilatorer, er det dyrt at gå efter de billige Q-motorer, der har en meget kort levetid på typisk 2-3 år - mod iQ-motorens 10-15 års levetid. Årsagen er Q-motorens store energitab, der bliver til varme i motoren.

- Nu er der skiftet til energibesparende iQ-motorer overalt. Den har samme dimensioner som den gamle Q-model, og derfor er det enkelt og hurtigt at skifte den ene ud med den anden. Men man skal ikke lade sig narre af iQ-motorens diskrete ydre, for indvendig er der teknologi i en helt anden klasse end i Q-modellen. iQ er en intelligent motor, der tilpasser energiforbruget efter opgaven, så der ikke går noget til spilde. Og det kan aflæses direkte på elmåleren, lyder det fra enmpapst i pressemeddelelsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141