Det er International Power Canada, der atter har valgt Vestas som servicepartner på koncernens 276 vindmøller med en samlet kapacitet på 533 MW.
Serviceaftalen inkluderer 335 MW eksisterende kapacitet i New Brunswick, Ontario og Prince Edward Island samt 198 MW på to projekter, der vil være klar til drift i Ontario i 2013.
- Som markedsleder inden for service og vedligehold i Canada er vi beærede over at fortsætte partnerskabet med International Power Canada, siger Martha Wyrsch, president Vestas-Canadian Wind Technology Inc.
Serviceaftalen betyder fast arbejde for 40 Vestas-medarbejdere i Canada.