For femte år i træk vokser arkitekt- og ingeniørrådgiveren Swecos danske forretning.
Og for første gang runder omsætningen 1,5 milliard kroner, fremgår af en pressemeddelelse med henvisning til endnu ikke offentliggjorte regnskabstal.
Dermed er 2022 det bedste regnskabsår til dato for Sweco DK, der blandt andet er teknisk rådgiver for Energistyrelsen for udbuddet af den kunstige ø i Energiø Nordsøen, der sendes i udbud dette forår.