Det fynske gartneri Rosa Danica har halveret udgiften til el ved at skifte det gule lys ud med rødt og blåt i 30.000 kvadratmeter drivhuse.
For ejeren Torben Moth har udskiftningen betydet en investering på otte millioner kroner, hvilket er den største i mange år i gartneriet.
De nye lamper leverer led-lys i rød og blå, for det er de to farver, planterne har brug for, når de skal vokse. Der er dog også lidt hvidt lys i lamperne, primært af hensyn til medarbejdernes øjne, så farverne på planternes løv og blomster ikke forvrænges.