23948sdkhjf

Røde glenter styrer udenom vindmøller

Europæisk forskningsprojekt ranglister dødsårsager for røde glenter. Forgiftning, påkørsel af biler og illegal jagt er de største udfordringer, viser data fra ca. 2.250 rovfugle med GPS-sendere som rygsæk.

Kort og data bliver præsenteret med betydelig entusiasme og med stor kærlighed for den smukke rovfugl med den kløftede hale: Rød glente.

– Det største problem er ikke vindmølleparker – det er forgiftning. Vindmøller har en meget lille indflydelse på bestanden af rød glente, fastslår mag. dr. Rainer Raab fra Technisches Büro für Biologie i Østrig i et interview med Naturlig Energi i forbindelse med et besøg i Danmark.

I interviewet uddyber han nogle af de pointer, han præsenterede på et møde arrangeret af Green Power Denmark i København Zoo.

Baggrunden er, at Rainer Raab sammen med en række kolleger har monteret batteridrevne GPS-sendere på 557 fugle i 2022. Efter ti års arbejde er de nu oppe på at have data fra ca. 2.250 glenter – hvoraf en del allerede er døde. Et forsigtigt skøn: Én ud af 250 røde glenter i Europa har en ’transmitter’.

Det skriver Green Power Denmark i en artikel på sin hjemmeside. 

Fra fødsel til død

Med senderne kan forskerne følge fuglenes liv og færden ned i mindste detalje. Hver halve time modtager Life-Eurokite-projektets computer opsamlede data fra glenterne. Ultimativt kan forskerne få data for hvert sekund i ’deres’ glenters liv. De følges intenst fra fødsel til død.

Mange af glenterne befinder sig i Tyskland, Holland og Østrig om sommeren og Frankrig, Spanien, Portugal og Italien om vinteren. Klimaforandringerne gør imidlertid ifølge Rainer Raab, at der er en tendens til, at fuglene rykker mod nord.

De fleste røde glenter dør en ’naturlig død’, hvor de for eksempel bliver overfaldet og spist af ørne eller sultne pattedyr. Dernæst følger forgiftning, påkørsel af biler, illegal skydning, kollisioner med højspændingsledninger, påkørsel af tog og endelig langt nede på listen: Vindmøller.

– Disse tal gælder for hele Europa. Der er er forskelligheder fra land til land, siger Rainer Raab, der er forsker, biolog og jæger og sammen med sin stab gennemfører det ambitiøse EU-projekt med røde glenter med påmonterede sendere i en lang række EU-lande. Danmark deltager ikke, men det er glenterne ligeglade med.

Glente på rundtur i Jylland

Nogle af glenterne fra Life-Eurokite har været på besøg i Danmark, hvor glentebestanden i øvrigt er i stærk vækst. Den glente, der bærer forskningsnavnet RK1388, har været på tur i Jylland.

De første data for lokalitet, flyvehøjde, kropstemperatur, natlogi m.m. for RK1388 indløb den 30. juni 2021, hvor ungfuglen fik sat en sender på ryggen i Wijke, Holland. Den 27. august 2022 fløj glenten over grænsen til Danmark, hvor den primært drev rundt tæt på den jyske vestkyst, hvor der er rigtig mange vindmøller.

Rainer Raab kan med få klik på sin mobiltelefon vise detaljerede billeder af glentens rute sammenholdt med, hvor alle disse møller står. Det fremgår tydeligt, at glenten har passeret en række vindmølleparker med et besøg på Prøvestationen for Store Vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune som det nordligste punkt. Den 25. september krydsede glenten grænsen til Tyskland med kurs mod varmere himmelstrøg.

– Glentens adfærd tegner lovende. Måske slår den sig ned i Danmark for at yngle i 2023, gætter Rainer Raab, der på dagen kan se, at den pågældende glente aktuelt befinder sig i Frankrig tæt på Bretagne.

Tjekker dødsårsager indenfor 24 timer

RK1388 er kun af de røde glenter, forskerne holder øje med. Flere gange hver dag tjekker Rainer Raabs kolleger data for at finde ud af, om ’deres’ glenter kan være døde.

Når GPS-senderen sender signaler, der kan tyde på inaktivitet, forsøger lokale samarbejdspartnere at finde fuglen indenfor 24 timer for at kunne levere et så præcist bud som muligt på dødsårsagen.

Indimellem kører Rainer Raab selv i mange timer for at nå frem til en død fugl, inden den falder i ét med naturen eller bliver spist.

– Det er ikke altid lige let at finde fuglen, og det er heller ikke altid let at finde dødsårsagen, siger Rainer Raab og nævner, at selv hvis en fugl en sjælden gang ligger død i en vindmøllepark, så kan årsagen til, at den har mistet livet, sagtens være en anden end karambolage med en vindmøllevinge.

Guldstandard for sameksistens

Green Power Denmark arbejder på at kombinere klimaindsats med hensyn til biodiversitet.

 Vindmøller/solceller og natur skal leve i mest mulig harmoni med hinanden.

– Vi skal sætte en guldstandard for sameksistens i Danmark – til inspiration for resten af verden, siger adm. direktør Kristian Jensen fra Green Power Denmark, der i januar havde samlet fuldt hus til konferencen ’Grøn energi og natur – hvordan giver vi plads til begge?’ i Københavns Zoo.

Her sammenfattede seniorrådgiver Ole Roland Therkildsen fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet resultater fra danske undersøgelser af samkvemmet mellem vindmøller og fugle.

Ved Klim Fjordholme tæt på det fuglefantastiske naturområde Vejlerne i Thy er der studeret kortnæbbet gås og trane, og ved Testcenter Østerild få kilometer længere mod vest har forskerne kigget på sangsvanernes flyveture mellem de meget høje forsøgsmøller.

– De store fugle er vældig gode til at undgå kollisioner. Antallet af kollisioner er meget lavt, konkluderer Ole Roland Therkildsen, der ser ’grundige forundersøgelser’ som nøglen til at lykkeligt samliv mellem vindmøller og fugle.

Samtidig anbefaler han – i lyset af Danmarks ambitioner om at firedoble elproduktionen fra vindmøller på land og femdoble den på havet – til mere forskning i samlivet mellem fugle og møller.

Se nøgletal for:
Læs mere om: Rød glente Life-Eurokite
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.704