Beliggenheden blot én kilometer syd for Sindal by gør det lidt følsomt med biogasproduktion, og en fordebat om en kæmpe udvidelse af Sindal Biogas på Ugiltvej, har da også givet flere reaktioner fra borgere, der blandt andet frygter mere "lugt af råddenskab" ind over byen.
Men direktør Jesper Horne forsikrer, at der ikke er grund til bekymring, selvom biogasanlægget får lov til at bygge 15 nye bygninger, siloer og reaktortanke, og får grønt lys til at øge indtaget af biomasse fra de nuværende 200.000 ton til 500.000 ton.