Store fugle undgår kollision med vindmøller
Fugle dør hver eneste sekund, men meget sjældent skyldes det kollisioner med vindmøller.
Det dokumenterer forskning fremlagt på konferencen ’Grøn energi og natur – hvordan giver vi plads til begge?’ arrangeret af Green Power Denmark i Københavns Zoo.
Det oplyser Green Power Denmark på organisationens hjemmeside.
- Det største problem er ikke vindmølleparker – det er forgiftning, siger mag. dr. Rainar Raab fra Technisches Büro für Biologie i Østrig på baggrund af omfattende studier af den smukke rovfugl rød glente.
Sammen med kolleger har Rainar Raab monteret sendere på 2250 glenter og kan dermed følge fuglenes liv og færden ned i mindste detalje.
Flere gange hver dag tjekker forskerne data for at finde ud af, om ’deres’ glenter kan være døde.
De store fugle er vældig gode til at undgå kollisioner. Antallet af kollisioner er meget lavt. Ole Roland Therkildsen, seniorrådgiver, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Når senderen sender signaler, der kan tyde på længerevarende inaktivitet, forsøger de inden for 24 timer at finde fuglen for at kunne komme med et så præcist som muligt bud på dødsårsagen.
De fleste bliver fanget og spist af andre rovfugle/rovdyr – altså en naturlig død.
- Vindmøller har en meget lille indflydelse på bestanden af rød glente, fastslår Rainar Raab og peger på ulovlig forgiftning, ulovlig skydning og trafikdrab som nogle af de menneskeskabte dødsårsager, der kommer før kollisioner med vindmøllevinger.
Danske studier - samme konklusion
Seniorrådgiver Ole Roland Therkildsen fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet har sammenfattet resultater fra danske undersøgelser af samkvemmet mellem vindmøller og fugle.
Vi ved ikke, om møllerne fortrænger fugle, og vi har også ringe dokumentation for, om de afværgeforanstaltninger, der bliver lavet, virker. Ole Roland Therkildsen, seniorrådgiver, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Ved Klim Fjordholme tæt på det fuglefantastiske naturområde Vejlerne i Thy er der studeret kortnæbbet gås og trane, og ved Testcenter Østerild få kilometer længere mod vest har forskerne kigget på sangsvanernes flyveture mellem de meget høje forsøgsmøller.
Endelig er der også forskere, der har studeret adfærd for kortnæbbet gås, der også er i vækst som bestand, i forbindelse med flere vindmølleparker.
- De store fugle er vældig gode til at undgå kollisioner. Antallet af kollisioner er meget lavt, konkluderer Ole Roland Therkildsen, der ser ’grundige forundersøgelser’ som nøglen til at lykkeligt samliv mellem vindmøller og fugle.
Samtidig anbefaler han – i lyset af Danmarks ambitioner om at firedoble elproduktionen fra vindmøller på land og femdoble den på havet – mere forskning i samlivet mellem fugle og møller.
Andre effekter af VE-anlæg
Mens kollisioner mellem vinger af glasfiber og vinger af fjer ser ud til at være en minimal udfordring, så kan der nemlig også være andre effekter af at sætte VE-anlæg op.
For eksempel kan fugle føle sig tvunget til at ændre flyveruter og søge føde på andre græsgange. I andre tilfælde kan deres normale habitat/levested blive ’nedlagt’ i forbindelsen med et teknisk anlæg, hvad enten det er en vindmølle- eller en solcellepark.
- Vi ved ikke, om møllerne fortrænger fugle, og vi har også ringe dokumentation for, om de afværgeforanstaltninger, der bliver lavet, virker, siger Ole Roland Therkildsen.
