23948sdkhjf

CIP køber sig ind i irsk havvindprojekt

Danske Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har købt sig ind i norske Statkrafts vindportefølje i Irland, hvor CIP nu ejer 50 procent.

Partnerskabet mellem de to skandinaviske virksomheder indebærer tre faser af de to havvindprojekter North Irish Sea Array ud for amterne Dublin, Louth og Meath og Bore Array, der skal placeres i Det Keltiske Hav.

Det oplyser Statkraft i en pressemeddelelse.

De to havvindmølleparker vil have en samlet kapacitet på 2,2 gigawatt, og ifølge pressemeddelelsen kommer parterne til at investere mere end 4 milliarder euro i projektet frem mod 2030.

- Vi er meget glade for at indtage det irske havvind-marked og ser frem til at udvikle disse spændende projekter sammen med Statkraft. Ved at kombinere CIPs industrielle baggrund og internationale erfaring inden for havvind med Statkrafts erfaring med irsk vedvarende energi gør partnerskabet os i stand til at levere vedvarende energi til irske hjem og virksomheder og bidrage til at nå i mål med regeringens ambitiøse dekarboniseringsmål, siger partner i CIP, Nischal Agarwal, i pressemeddelelsen.

Hos Statkraft tror de på, at samarbejdet med CIP kan åbne døre for videre skalering i andre dele af Nordeuropa.

- Denne aftale markerer en stor udvikling for Statkraft i Irland, hvor vi skruer op for vores havvind-ambitioner på tværs af Nordeuropa. Landets havareal gør det ideelt for havvind-energi-produktion i stor skala, som vi kan levere i samarbejde med CIP. Virksomhedens erfaring i havvind sammen med vores udviklingsekspertise til gøre os i stand til at udnytte energien fra vinden i Det Irske Hav for at skabe et grønt energisystem designet til en dekarboniseret fremtid, siger Head of Offshore Wind hos Statkraft, David Flood.

Prisen på de 50 procent af de to projekter er ikke oplyst af parterne.

Om projekterne

  • North Irish Sea Array (NISA) er et havvind-projekt foreslået ud for for kysten af amterne Dublin, Meath og Louth i Irland. NISA er et af syv projekter, der fra den irske regerings side har fået særstatus i udbuddet om en ny havvindpark, der finder sted i første del af 2023. Vinder CIP og Statkraft udbuddet, vil de påbegynde projektet i 2026.
  • Bore Array er en foreslået fase-2-havvindpark i Det Keltiske Hav.

Kilde: Statkraft

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Første brønd på Tyra II er færdig
Æggebakken, affaldssortering og genanvendelse i den bedste af alle verdener
Bedste regnskab til dato fra rådgiverkæmpe og energiø-aktør
Lovforslag om direkte kabellinjer møder skepsis
Professor om åben dør-pause: Beklageligt, men nødvendigt
Dansk selskab klar med robot til vinge-reparation
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Transportmagasinet
Licitationen
Søfart

Send til en kollega

0.094