- Det vi taler om, afhænger af, om vi lykkes og når i mål.
Sådan beskrev Kristoffer Kappel, direktør i Udviklingsselskabet Biogas Thy A/S, det forestående arbejde med at realisere planerne om et lokalt ejet biogasanlæg på arealer ved Elsted sydøst for Snedsted.
Lige nu er projektet i fire ugers debatfase, og som del af den var der tirsdag aften inviteret til møde om planerne for anlægget - og om de afledte effekter af det blandt andet som leverandør af overskudsvarme til fjernvarmeværket i Snedsted.