23948sdkhjf

Dårlige vilkår spænder ben for stort CO2-sats i Aarhus

Kredsløb er klar til at fange 450.000 ton CO2 om året, men dårlige vilkår spænder ben for planerne.

Det aarhusianske energiselskab Kredsløb tripper for at skabe et af landet største CO2-fangstanlæg i Lisbjerg, hvor CO2'en fra både det biomassefyrede kraftvarmeværk og affaldsenergianlægget indfanges. Fangstanlægget kan være færdigbygget og klar til brug inden 2030 og understøtter kommunens mål om CO2-neutralitet i 2030. Men dårlige vilkår  spænder på flere måder ben for projektet. 

Men dårlige vilkår spænder ifølge Kredsløb ben for visionerne og skal projektet flyttes fra tegnebrættet til virkeligheden, er der behov for at forbedre de grundlæggende betingelser og helt ændre de nuværende rammer, skriver energiselskabet i dag i en pressemeddelelse. 

- Vi har allerede teknologien til at komme i gang med CO2-fangst. Samtidig er de kommunalt-ejede anlæg ideelle til at etablere fangstanlæg ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Men der er brug for, at lovgivningen bliver indrettet, så det i praksis er muligt at etablere og drive disse anlæg som en integreret del af vores forretning, siger Kredsløbs bestyrelsesformand Thomas Rand og tilføjer:

- Hvis vi skal lykkes med både lokale og nationale klimamål, skal den nye regering prioritere rammerne som noget af det første.

Lovgivningen mangler

Kredsløb og Aarhus Kommune peger på flere faktorer, der spænder ben for CO2-fangsten. 

- Området er reguleret af flere forskellige love inden for el- og varmeforsyning, hvor der ikke er taget højde for, at arbejdet med CO2-fangst går på tværs af sektorer. Dertil er det uklart, hvorvidt et kommunalt-ejet forsyningsselskab har hjemmel til at drive et fangstanlæg, og de aktiviteter som hører til at bortskaffe CO2’en, og selv hvis det var tilfældet, kan anlægget ikke finansieres på ordentlige vilkår, skriver Kredsløb i en pressemeddelelse. 

- Aarhus skal gå forrest i den grønne omstilling, og vi kan tage nogle store skridt mod en grønnere fremtid ved at etablere et CO2-fangstanlæg. Men det er selvfølgelig afgørende, at de rette forudsætninger er til stede for de kommunalt-ejede selskaber. Derfor vil vi rette henvendelse til den nye regering og opfordre den til at kigge på området, siger Nicolaj Bang, rådmand, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Kvotesystem mangler økonomisk gulerod

Udover den generelt mangelfulde lovgivning, er endnu en udfordring, at den økonomiske gulerod udebliver i det nuværende kvotesystem. Mens der i dag retmæssigt er store afgifter på at udlede fossil CO2, hvilket er nødvendigt for at nå klimamålene, mangler der omvendt en gevinst i at sikre negative emissioner, som også er nødvendige for nå målsætningerne. Derfor er der behov for en regulering af kvotesystemet på EU-niveau.

- Vi har en grundlæggende opgave i at levere grøn varme til de bedst mulige priser til gavn for kunderne. Derfor er der store økonomiske perspektiver i at indfange den fossile CO2 fra fx plastaffaldet, da vi kan undgå CO2 -kvoter og CO2-afgifter, som vil koste et trecifret millionbeløb allerede i 2030. Men det er nødvendigt at skabe økonomiske incitamenter til at indfange den biogene CO2 fra fx halmen og de organiske materialer i affaldet, så projektet kan finansieres på den mest gunstige måde for kunderne, slutter Thomas Rand.

I første omgang er det planen at returnere den indfangede CO2 til undergrunden, eksempelvis i Nordsøen. På længere sigt er det forventningen, at den indfangede CO2 kan omdannes til miljøvenligt flydende brændstof til f.eks. lastbiler, skibe og fly i et Power-to-X anlæg.

Hvis planen realiseres, forventes den samlede investering i et fuldskala CO2-fangstanlæg at beløbe sig til ca. 2-3 mia. kr.

Artiklen er en del af temaet Energiøer.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156