23948sdkhjf

Elnetselskaber forsikrer om robusthed på elnettet jule- og nytårsaften

Elnetselskaberne Cerius og Radius Elnet kan forsikre bekymrede kunder om, at elnettet kan rumme jul og nytår

De julefejrende behøver ikke være nervøse for, om strømmen ryger midt under tilberedningen af juleanden eller flæskestegen juleaften.

Heller ikke når dronning Margrethe skal samle op på året i den årlige nytårstale.

Det forsikrer de to sjællandske elnetselskaber Cerius og Radius Elnet om i en pressemeddelelse.

Selskaberne har nemlig undersøgt, hvor godt elnettet er rustet til de to dage. Flere kunder har angiveligt henvendt sig til de to selskaber, oplyser de, bekymringer om stabiliteten i elnettet jule- og nytårsaften.

Det skyldes, at der er et særligt stort strømforbrug på disse dage, og med den grønne omstilling er der kommet en større elektrificering af samfundet i form af flere varmepumper og elbiler, end der har været før, ifølge pressemeddelelsen.

Derfor er kunderne bekymret for, om elnettet kan rumme det.

- Folk bruger generelt mere strøm på de her dage. Juleaften af forbruget højst i parcelhuse og på landet, mens nytårsaften er det i højere grad lejlighederne inde i København, der har det højeste forbrug, siger Jens Fossar Madsen, administrerende direktør i Cerius og Radius Elnet.

De to elnetselskaber leverer strøm til store dele af Sjælland, og deres samlede antal kunder tæller 2,6 millioner sjællændere, fremgår det af pressemeddelelsen.

I forhold til elpriserne, vil det højere strømforbrug ikke give højere priser på deres transportydelse til el, oplyser Madsen.

- Men på det generelle elmarked kan priserne blive presset, da priserne typisk er højest i perioder, hvor forbruget også er højt. Men samtidig bruger industrien jo ikke særlig meget strøm hen over jul og nytår, siger han.

Et særligt element, som de to selskaber har haft for øje i undersøgelsen, er det generelle øgede pres på elnettet fra flere varmepumper og elbiler.

- Der er klart, at det betyder, at vi skal udbygge elnettet, så vi kan servicere det behov, som der bliver efterspurgt.

- Det kan vi også i dag, så selv om at der er kommet flere elbiler og varmepumper, så skal man ikke gå og frygte en overbelastning af elnettet, siger Madsen.

Strømafbrydelser kan forekomme, men det vil så typisk være en teknisk fejl eller en graverskade, fortsætter han.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11