23948sdkhjf

Kernekraft tiltrækker arbejdskraft

Midt inde i København er iværksættervirksomheden Seaborg Technologies i fuld gang med at udvikle en atomreaktor, der kan understøtte skiftet fra fossilt brændstof til grønne energikilder.

På blot seks år er virksomheden gået fra 0 til mere end 120 medarbejdere, der vil være en del af det mulige væksteventyr.

Det skriver DI Business.

Vi har et stærkt budskab om at gentænke atomkraft. Vores reaktor kan hverken nedsmelte eller eksplodere, og så kan vi skalere vores produkt helt uhørt. Vi bygger komplette kraftværker på samlebånd, hvilket betyder, at vi kan producere rigtig mange enheder og sende dem til de steder i verden, hvor de kan få maksimal klimaeffekt, forklarer Troels Schønfeldt og fortsætter: Troels Schønfeldt , administrerende direktør, Seaborg Technologies

Den udvikling ville ikke have været mulig uden medarbejdere fra andre lande, fortæller administrerende direktør Troels Schønfeldt. I dag er omkring 60 procent fra 29 forskellige nationer. 

Men hvordan er det lykkedes for den lille virksomhed uden et kæmpe HR-­setup at tiltrække så mange specialister til et job på Nørrebro?

– Vi har et stærkt budskab om at gentænke atomkraft. Vores reaktor kan hverken nedsmelte eller eksplodere, og så kan vi skalere vores produkt helt uhørt. Vi bygger komplette kraftværker på samlebånd, hvilket betyder, at vi kan producere rigtig mange enheder og sende dem til de steder i verden, hvor de kan få maksimal klimaeffekt, forklarer Troels Schønfeldt og fortsætter:

– Vi er i Seaborg lykkedes med at tale til en del menneskers indre behov for at gøre noget i kampen mod klimaforandringerne. Det er den slags vildskab, der får folk – også i gode stillinger – til at krydse oceaner og tage familien med på nye eventyr.

Samarbejde med universiteter

Seaborg samarbejder med universiteter rundt omkring i verden, og det var således også oplagt at takke ja til at være en del af MIT-Denmark programmet, som Dansk Industri står for sammen med det anerkendte Massachusetts Institute of Technology (MIT) i Boston.

Samarbejdet med universiteterne er en vigtig brik til ny viden, friske øjne og til at udbrede kendskabet til Seaborg blandt den kommende generation af medarbejdere inden for vigtige fagområder.

– Det er meget givende for os at samarbejde med studerende inden for forskellige fagområder. De kommer med ekstra hænder, stærke hjerner og nye øjne, på de udfordringer vi sidder med i nogle af vores projekter. De bringer andre perspektiver og antagelser til bordet, forklarer Troels Schønfeldt.

Praktikophold i dansk virksomhed

DI har siden 2018 samarbejdet med MIT for at skabe tættere relationer mellem danske virksomheder og MIT universitetet, der regnes for at være blandt verdens førende tekniske universiteter, ved at tilbyde de højtuddannede MIT-­studerende et praktikophold i en dansk virksomhed.

– De MIT-studerende kommer med et meget højt niveau af faglighed, og når de vender retur til Boston, er håbet, at det er som ambassadører for dansk erhvervsliv og de virksomheder, de har arbejdet for, og at de har lyst til at vende retur en dag, forklarer Danielle Bjerre Lyndgaard, chef for DI’s Global Talent og Mobility afdeling.

Artiklen er en del af temaet Atomkraft.

Se nøgletal for:
Læs mere om: atomkraft kernekraft a-kraft
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.551