Arkivfoto: Cowi

Få procent af danske tagflader er belagt med solceller, mens markarealer med større produktionsanlæg står for hovedparten af den solenergi, der produceres i Danmark.

I hovedstadsområdet har man også store grønne visioner, men det kan være svært at finde tilstrækkelig plads til vedvarende energianlæg.

Det skriver Green Power Denmark.

For nylig var kommuner, regioner og en række virksomheder var samlet på initiativ fra Energy Cluster Denmark og Gate21 for at debattere hovedstadens potentiale som førende solcellemetropol.

Politiske beslutninger og rammevilkår

Opfordringen var ikke til at tage fejl af. Der er behov for politiske beslutninger og rammevilkår, som sikrer de rette forudsætninger for at offentlige og private aktører for alvor kan bringe tagarealer i spil i den grønne omstilling.

- Solceller på tagflader kan være vores regions input til den grønne omstilling. Det kræver nøje planlægning og koordinering, så et tæt samarbejde er en del af løsningen, siger David Meinke, direktør i Center for Regional Udvikling i Region Hovedstaden.

Bøvlet og dyrt

Han fortæller, at det er ”bøvlet og dyrt” for kommuner og regioner, der ønsker at opsætte solceller i forbindelse med nybyg eller renoveringer. Det skyldes blandt andet kravet om adskillelse af selskaber, administration og de nuværende tarifmodeller, der blandt andet betyder, at kommunerne betaler afgifter for eget forbrug af den producerede solenergi.

Barriererne skal løftes

Afdelingschef Jacob Klivager, Green Power Denmark, siger, at det er positivt, at kommuner og regioner er villige til at investere i sol, og organisationen forventer, at der alene i 2022 opsættes 1,21 GW solcelleanlæg.

- Udviklingen for solanlæg i år vidner om, at det godt kan lade sig gøre. Men skal vi nå i mål, kræver det, at barriererne bliver løftet. Kommuner og politikere skal være klar til at tage ansvaret på sig. Nettilslutningerne skal op i fart, og der skal være økonomi til at sætte det sol og landvind op, som er nødvendigt, siger Jacob Klivager Vestergaard.