23948sdkhjf

DONG Energy er lidt for kvik til at holde på kunderne

Sådan lyder kritikken fra Næstved Varmeværk, der på grund af erstatningskrav fra DONG Energy forhindres i at tilbyde sin fjernvarme til et område i Næstved.
Området Irisvej, Hvedevænget og Grønvej i Næstved er årsagen til konflikten mellem Næstved Varmeværk og det statsejede DONG Energy. Her ønsker det lokale varmeværk nemlig at tilbyde sin fjernvarme i stedet for DONG's naturgas. Det skriver P4 Sjælland.

DONG har imidlertid gjort krav på erstatning, og det vælter økonomien i varmeværkets projekt.

Erstatningspengene skal ifølge P4 Sjælland betale for den gamle investering i naturgasledninger, der ligger i området. Varmeværket mener dog, at den gæld er betalt.

- Vi synes, at de ledninger har ligget der i rigtig mange år, og de burde være betalt af forbrugerne én gang, så vi skal ikke til at betale for dem en gang til, siger Næstved Varmeværks direktør Jens Andersen til P4 Sjælland.

Han har ifølge P4 Sjælland gennemgået DONG's regnskaber og mener, at firmaet bevidst har undladt at afdrage på gælden for naturgasledningerne.

Det sjællandske varmeværk har nu taget kontakt til klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard, for at få ændret fremgangmåden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109