Et nyt varmeværk er kommet et stort skridt nærmere i Odsherred.
På seneste møde i vækst- og udviklingsudvalget godkendte udvalgsmedlemmerne den lokalplan, der gør det muligt for Odsherred Forsyning at etablere et varmeværk i Asnæs.
- Jeg er glad for at vi som kommune, kan understøtte så store projekter som udrulningen af fjernvarme i Odsherred, og jeg er glad for, at borgerne i både Asnæs, Fårevejle og Vallekilde-Hørve er gode til at melde sig til, siger udvalgsformand Mathias Hansen (V), der også er bestyrelsesformand i Odsherred Forsyning, til SN.dk.