Formandskabet for De Økonomiske Råd med deltagelse af direktør John Smidt og formænd Lars Gårn Hansen, Carl-Johan Dalgaard, Jakob Roland Munch og Nabanita Datta Gupta offentliggør vismandsrapport om aktuelle miljøøkonomiske problemstillinger på et pressemøde i Eigtveds Pakhus i København, tirsdag den 6. december 2022. Liselotte Sabroe

De økonomiske vismand har tirsdag fremlagt beregninger, der viser, at selv om landbruget omfattes af den CO2-afgift, et flertal i Folketinget aftalte i sommer, vil det ikke være nok til at nå klimamålsætningen i 2030.

Ifølge vismændene vil det betyde, at afgifterne skal hæves til et højere niveau end de 750 kroner per ton udledt CO2, der blev aftalt i sommer.

Vismændene mener derimod, det kræver en CO2-afgift på 1100 kroner per ton CO2-ækvivalenter, som er en fælles måleenhed for klimagassers forurening.

Landbrug & Fødevarer

Det løber koldt ned ad ryggen på Landbrug & Fødevarer, når beregninger fra de økonomiske vismænd viser, at en CO2-afgift skal være højere og omfatte landbruget, hvis klimamålet i 2030 skal nås.

- En afgift på 1100 kroner per ton CO2 vil være dødsstødet for store dele af den danske fødevareproduktion. Så simpelt kan det siges, siger Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard, i en skriftlig kommentar til vismændenes beregning og tilføjer:

- Vores konkurrenceevne svækkes, der vil ikke være penge til nye investeringer, og fødevarer bliver noget, vi skal importere fra udlandet.

- Jeg savner en erkendelse af, at verden har brug for fødevarer, og at vi derfor skal udvikle grønne løsninger i stedet for bare at lukke produktionen og lade andre producere mad, siger Søren Søndergaard.

Dansk Industri

Hos DI er holdningen, at der ikke skal rokkes ved den politiske aftale om CO2-afgift.

- Det er decideret uhensigtsmæssigt for danske virksomheder, at vismændene skaber usikkerhed om en vigtig grøn aftale, inden den overhovedet er udmøntet og har fået effekt. Det går samtidigt imod en anden pointe fra vismændenes rapport – nemlig, at der skal være forudsigelige og klare rammevilkår i dansk klimapolitik. Så duer det altså ikke, at man lige pludselig får jorden til at ryste under de virksomheder, der står midt i en omfattende grøn omstilling, siger politisk direktør i DI, Emil Fannikke Kiær.

DI fremhæver, at klare og forudsigelige rammer gør det nemmere for de enkelte virksomheder og deres medarbejdere at forberede og prioritere de forandringer, der er forudsætningen for, at de kan nå deres CO2-reduktionsmål.

- Vi lovede hinanden med klimaloven, at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles. Hvis vi justerer afgiftssatsen efter forgodtbefindende, så kan det få fatale konsekvenser for de virksomheder, der er i fuld gang med at investere grønt. En ensartet CO2-beskatning er en god ide, men den skal suppleres med målrettede indsatser inden for nye grønne teknologier. Det gælder eksempelvis CO2-fangst, lagring og anvendelse samt pyrolyse i landbruget. Ingen af disse teknologier er på nuværende tidspunkt rentable, siger Emil Fannikke Kiær.

SMVdanmark

Brancheorganisationen SMVdanmark mener, at det er bekymrende, at vismændenes rapport gør det klart, at der ikke er en holdbar plan for at nå 70 procent målsætningen i 2030.

SMVdanmark er enig med vismændene, når de taler for at fjerne særordninger, der kun kommer de store virksomheder til gavn. Desuden bør al snak om at øge reduktionen fra 70 til 80 pct. forstumme, mener SMVdanmark.

I SMVdanmark efterlyser cheføkonom Martin Kyed politisk handling.

- Det er helt afgørende, at virksomhederne kan planlægge ud i fremtiden og træffe investeringsbeslutninger på et oplyst grundlag. Men vi må desværre konstatere, efter at have læst rapporten, at der ikke findes en god og konkret plan for at nå 70 procent målsætningen her kun syv år før, vi skal være i mål. Det er stærkt bekymrende, og det gør det ekstremt usikkert, om vi overhovedet når i mål. Det skyldes blandt andet, at virksomhederne må tage beslutninger i blinde, siger Martin Kyed og fortsætter:

- Set udefra har politikerne været meget optaget af at give klimapolitiske meldinger, frem for at aftale hvordan vi når målene. Det er ødelæggende for dansk erhvervsliv, og det kommer til at koste de danske husholdninger og lønmodtagere.

Martin Kyed er enig med miljøvismændene i, at de eksisterende energiafgifter skal udfases, og at den særlige rabat til cementindustrien mv. og tilskuddet til CCS (dvs. teknologien der skal trække CO2 ud af luften) skal fjernes.

- Vi har hele tiden gjort opmærksom på, at rabat til store CO2-udlere og tilskud til CCS vil gøre omstillingen dyrere for de mindre virksomheder, fordi de kommer til at betale for de store, siger Martin Kyed.

Danmarks Naturfredningsforening

Direktør i Danmarks Naturfredningsforening, Lars Midtiby, roser den nye rapport:

- Det er positivt, at rådets analyser peger på, at det både er muligt og samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at pålægge landbruget en CO2e-afgift. Rådet sætter en tyk streg under, at landbruget skal omfattes af afgiften, hvis vi skal nå målsætningen om 70 procents reduktion af den de samledes udledninger i 2030, siger Lars Midtiby og fortsætter:

- Rådets rapport viser tydeligt, at det både er realistisk og fornuftigt at komme hurtigt i gang med en CO2e-afgift for landbruget. Når politikerne her i foråret skal i gang med at diskutere en model, så bør målet være, at afgiften bliver indfaset fra 2025. Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt det kan lade sige gøre - det handler udelukkede om politisk vilje, og der har vi heldigvis lige set i valgkampen, at partier fra næsten hele Folketinget bakker op om en CO2e-afgift for landbrugets produktion, siger Lars Midtiby.