Når Din Forsyning overtager varmeproduktionen fra Ørsteds kulbaserede kraftvarmeværk i Esbjerg, er det et mix af brændsler, der skal forsyne de cirka 100.000 indbyggere i Esbjerg og Varde.
Verdens største CO2-baserede havvandsvarmepumpe bliver omdrejningspunktet, men det sker sammen med en flis-kedel, som skal sikre, at der er nok varme i radiatorerne i årets kolde måneder.