23948sdkhjf

Dansk Fjernvarme: Målrettet tilskud til husstandene og tilslutningspligt

Hvis Danmark succesfuldt skal udfase naturgas i opvarmningen, skal langt størstedelen af naturgasfyrene ifølge Dansk Fjernvarme erstattes med fjernvarme. 

Hvis det skal kunne lade sig gøre, skal kommunerne igen kunne etablere tilslutningspligt i planlagte fjernvarmeområder, og tilskuddet fra fjernvarmeprojekter forsimples og målrettes alle kommende fjernvarmeforbrugere.

Det skriver Dansk Fjernvarme i en pressemeddelelse.

Det sker på baggrund af en artikel fredag i Politiken, der beskriver, at Danmark er i en situation, hvor ambitionerne fra den grønne varmeaftale i sommer risikerer ikke at blive realiseret på grund af den hurtige omskiftelige virkelighed med stigende efterspørgsel på arbejdskraft og materialer, der skaber usikkerhed om de kommunale breve, borgerne skal modtage inden årsskiftet.

I fjernvarmeprojekter skal der være positiv samfundsøkonomi, før projektet bliver en realitet. Det gør også projekterne påvirkelige overfor udsving, hvis prisen på arbejdskraft og materialer stiger. Med et fast tilskud per husstand på 30.000 kroner vil flere projekter være stabile overfor udsving, og det sender også et klart budskab om, at det er et nationalt ønske, at naturgasområder skal konverteres til fjernvarme. Kim Mortensen, direktør, Dansk Fjernvarme

30.000 kroner per husstand

Dansk Fjernvarme anbefaler derfor helt konkret, at tilskud til tilslutning af husstande i fjernvarmeprojekter gives til alle nye tilslutninger og øges til 30.000 kroner per husstand. Det vil øge sikkerheden for etablering af fjernvarmeprojekter, mener Dansk Fjernvarme.

- I fjernvarmeprojekter skal der være positiv samfundsøkonomi, før projektet bliver en realitet. Det gør også projekterne påvirkelige overfor udsving, hvis prisen på arbejdskraft og materialer stiger. Med et fast tilskud per husstand på 30.000 kroner vil flere projekter være stabile overfor udsving, og det sender også et klart budskab om, at det er et nationalt ønske, at naturgasområder skal konverteres til fjernvarme, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme og fortsætter:

- Siden krigen i Ukraine brød ud, har der været en politisk ambition om at udfase naturgas, der primært har bestået af naturgas fra Rusland. Dog har den politiske vilje ikke stået mål på ambitionerne, hvor branchen har knoklet på fuld tryk siden, den politiske linje var klar. Med et fast tilskud, vil viljen også afspejle ambitionerne.

Midlertidig tilslutningspligt

Udover et fast tilskud, mener Dansk Fjernvarme også, at det er vigtigt at øge tilslutningen til fjernvarmeprojekter ved at give kommunerne mulighed for at etablere en midlertidig tilslutningspligt for nye fjernvarmeprojekter i kommunalt godkendte fjernvarmeområder. 

- Lige nu er der i mange projekter stor usikkerhed om, hvor mange husstande, der tilslutter sig fjernvarmenettet. Derfor bruger fjernvarmeselskaberne mange ressourcer og megen tid, i nogle tilfælde halve og hele år, på at få tilslutningsprocenten op på et niveau, der giver projektet grønt lys. Hvis kommunerne har muligheden for at etablere tilslutningspligt, i områder kommunen allerede har godkendt som fjernvarmeområder, vil der kunne skabes øget sikkerhed for fjernvarmeprojekterne og dermed også for den garantistillelse, der skal foretages af de respektive kommuner, siger Kim Mortensen og tilføjer:

- Derudover anbefaler vi, at der sikres mere arbejdskraft til fjernvarmeudrulningen gennem opkvalificering, fokus på optag på erhvervsuddannelserne og omprioritering af arbejdskraft fra offentlige anlægsprojekter, siger Kim Mortensen.

Kommenter artiklen (9)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078