23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dansk Affaldsforening bekymret over PFAS i affaldsforbrændingen og kræver totalforbud

Undersøgelser tyder på, at de fleste PFAS-stoffer destrueres på forbrændingsanlæg. Men det kan ikke siges med sikkerhed, hvilket giver bekymring hos Dansk Affaldsforening, som peger på, at et komplet forbud mod PFAS i produkter er den eneste langsigtede løsning.

Først for nylig er der udviklet metoder til at analysere røggassen fra affaldsforbrænding. Derfor er de fleste danske forbrændingsanlæg nu i gang med analyser for PFAS-stoffer.

Det oplyser Dansk Affaldsforening.

- Vi oplever nu PFAS overalt i vores samfund, og ideelt set bør der gennemføres et nationalt – og allerhelst europæisk – forbud mod alle de flere tusinde forskellige PFAS-varianter, der findes. PFAS har vist sig at være en trussel mod vores natur, sundhed og økosystemer. Kun et komplet forbud mod PFAS i vores hverdagsprodukter kan løse problemerne på lang sigt. PFAS giver ikke kun panderynker, når det kommer til forbrænding, men også i genanvendelsen, fordi vi jo så spreder PFAS fra gamle produkter over i nye produkter, siger direktør i Dansk Affaldsforening Henrik Friis.

PFAS

  • PFAS består af en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har været brugt siden begyndelsen af 1950'erne.
  • Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og fedtskyende.
  • Der findes flere tusinde varianter af PFAS, og der er ikke ret meget viden om, hvilke der er sundhedsskadelige, og hvilke der ikke er.
  • De findes overalt, og bruges i mange forskellige produkter: tekstiler, tøj og møbler; olier, maling og byggematerialer; plejeprodukter og køkkenudstyr med slip-let-overflade.

Kilder: EEA, Sundhedsstyrelsen, Forbrugerrådet TÆNK

BREAKING
{{ article.headline }}
0.064