23948sdkhjf

AEA henter kapital til yderligere vækst

AEA har netop modtaget en ”lånepakke” fra Danmarks Grønne Investeringsfond, bestående af ansvarlig lånekapital samt almindelig lånekapital. 

AEA styrkes dermed finansielt og understøttes samtidig i den videre skalering af virksomheden.

- Lige nu er der et stort fokus på omstilling til varmepumper i Danmark. På grund af krigen i Ukraine og på grund af de stadigt stigende gaspriser, ønsker virksomheder at omstille fra gas til alternative energikilder. Samtidig giver elektrificeringen af den danske fjernvarmesektor et højt aktivitetsniveau med installation af både varmepumper og elkedler. På den baggrund har AEA besluttet at investere yderligere i netop dette segment, og det støtter vi med lånefinansieringen op om, udtaler Jens Koch, der som Senior Director i Danmarks Grønne Investeringsfond bl.a. arbejder fra kontoret i Innovatorium i Herning.

Pipeline og skalering

Samarbejdet om lånefinansieringen muliggør en rammeforhøjelse for Sydbank som privat aktør, og det samlede finansieringsløft giver AEA det fornødne kapitalberedskab til at kunne eksekvere på den nuværende pipeline og skalere virksomheden.

Som en del af skaleringen vil AEA ansætte nye medarbejdere inden for det kommende år for at forsætte den planlagte vækstrejse.

- Forløbet med Danmarks Grønne Investeringsfond og Sydbank har været en positiv oplevelse. Parterne har konstruktivt drøftet mulighederne for at understøtte vores selskab. Samt bidrage til den grønne omstilling i produktionsdanmark, siger Kim Jørgensen, adm. direktør i AEA.

AEA leverer kundetilpassede fjernvarme-, kraftvarme- og energianlæg til virksomheder i Danmark.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094