23948sdkhjf

Øger forsyningssikkerheden: Biogasanlæg udvider med en ekstra tank

Varmeforbrugerne i Klejtrup kan snart se frem til at spare på naturgassen.

For tiden er der travlhed lige i nærheden hos Hærup Biogas, hvor håndværkere og teknikere er ved at lægge sidste hånd på en ekstra tank.

Det vil sige, at der med udgangen af november står to tanke med en kapacitet på hver 6000 kubikmeter. Det betyder, at Klejtrup Fjernvarme ikke blot er sikret forsyning af biogas hele året, men også at forsyningssikkerheden bliver øget betragteligt.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

- Vi har med en tank ikke kunnet følge med fjernvarmeproduktionen, når det er koldest. Desuden skal sådan en tank have jævnlige serviceeftersyn, hvor vi en periode også må lukke for biogas til Klejtrup, siger Jesper Nør Christensen, daglig leder på Hærup Biogas, til Viborg Stifts Folkeblad.

Der bliver altså færre – eller ingen – perioder, hvor Klejtrup Fjernvarme skal koble over på den langt dyrere naturgas, op til fire gange så dyr, når prisen er højest, og som aktuelt har påvirket varmeprisen.

Skulle der opstå problemer med den ene tank, kan gasforsyningen leveres fra den anden tank, lover Jesper Nør Christensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078