23948sdkhjf

Nyt biogasanlæg er i drift

Den første danskproducerede biogas fra anlægget i Kværs er netop sendt på gasnettet. Dermed har Nature Energy sat sit anlæg nummer 13 i Danmark i drift.

Anlægget kan årligt producere over 20 millioner kubikmeter biogas.

- Det er en milepæl for os, men først og fremmest er det et vigtigt skridt for den grønne omstilling, at vi får fortrængt de fossile energikilder og erstattet dem med grøn, danskproduceret biogas, siger driftsleder på anlægget i Kværs, Gudmund Vejbæk Jepsen, i en pressemeddelelse.

De kommende måneder fyldes alle tankene med organisk affald, og anlægget forventes at levere fuld produktion i slutningen af januar.

Biogas laves blandt andet af gylle, dybstrøelse, madaffald fra de grønne poser under vasken og andre organiske affaldsprodukter.

- Et biogasanlæg er simpelt sagt en meget stor kompostbunke, som vi har kapslet inde i en tank uden ilt, så vi får en sump og så har vi har sat en emhætte hen over og suger det metan og andre gasser, der naturligt afdampes, når affaldet rådner. Det er samme proces, som er sket gennem millioner af år, og som er endt som naturgas, vi henter fra undergrunden, men her gør vi det bare nu og ved jordoverfladen og bruger de affaldsprodukter, vi har til rådighed, forklarer Gudmund Jepsen Vejbæk.

Når affaldet har afgivet metanen, køres det tilbage til landbruget, hvor det bruges som gødning.

- På den måde er biogas en vedvarende ressource, der er lige så naturlig og vedvarende som sol og vind, siger Gudmund Vejbæk Jepsen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11