23948sdkhjf

SBi: Brændeovne er malplacerede i lavenergihuse

Skal brændeovnen have en fremtid i moderne enfamiliehuse, kræver det modeller med lavere effekt end de ovne, der er på markedet i dag. Det viser en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut.
Hvis brændeovne skal spille en rolle i fremtidens lavenergihuse, skal der fremstilles ovne med kun den halve effekt af de ovne, der findes på markedet i dag, for lavenergihuse har et meget lille behov for tilførsel af varme.

Men selv en brændeovn med lille varmeffekt er ikke uproblematisk, da ovnen let kan afgive store mængder partikler til indeklimaet i optændingsøjeblikket, især når husene er forsynet med mekanisk ventilation, som typisk er tilfældet i nye lavenergihuse.

Det fremgår af en undersøgelse foretaget for Miljøstyrelsen af bl.a. seniorforsker Ole Michael Jensen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet.

I undersøgelsen har Ole Michael Jensen sammen med andre SBi-forskere og med bistand fra Dansk Standard og brændeovnsfabrikanter undersøgt, hvordan moderne enfamiliehuse med god isolering spiller sammen med brændeovne med hensyn til risiko for overophedning og partikelforurening af indeluften.

Kun i ekstremt koldt vejr
Undersøgelsen viste, at for nye huse med lavt energiforbrug er brændeovne kun en fordel i længere kuldeperioder, eller når det er ekstremt koldt udenfor. Man kan godt vælge at have brændeovn for hyggens skyld, man da skal ovnen være så lille som mulig for ikke at give ubehagelig overophedning.

- Fordelen ved en brændeovn er, at den er CO2-neutral, især hvis man har adgang til brændsel, der ellers ikke vil blive brugt til noget, forklarer Ole Michael Jensen.

- Samtidig har man en sikker ’backup’, hvis kulden bider sig fast en vinter, og centralvarmeanlægget svigter, eller varmepumpen ikke rækker”.

Der er dog det problem, at gulvvarmeanlæg, som er en vigtig varmegiver i lavenergihuse, er langsom til at regulere op og ned, og derfor spiller dårligt sammen med brændeovnsvarme. Alternativet er gulvvarme, som ikke er omgivet af tunge materialer, og brændeovne der selv forsyner gulvvarmen.

Partikler i stuen
Det andet aspekt af brugen af brændeovne er den luftforurening, som brændeovne forårsager. SBi-undersøgelsen ser dog ikke på forureningen af det eksterne miljø i form at sodpartikler, men udelukkende på forurening med fine og ultrafine partikler i det interne miljø.

- Undersøgelsen viste, at brændeovne meget let kan forårsage moderate til kraftige stigninger af partikelindholdet i luften inde i huset, og at forureningen primært opstår, når man tænder op og lægger nyt brænde i ovnen, dvs. når lågen er åben. Forureningen forekommer især i huse med mekanisk ventilation, hvor skorstenstrækket har svært ved at hamle op med det undertryk, som ventilationsanlægget kan skabe, siger Ole Michael Jensen.

'En kombination af nye, miljøcertificerede brændeovne, rigtig betjening og fuld forståelse for aftræk og god lufttilførsel, viste imidlertid, at det kan lade sig gøre at forsyne et nyt hus med varme fra en brændeovn, uden at belaste indeklimaet væsentligt med partikler.

De meget små partikler, som forskerne kunne registrere i en partikeltæller, adskiller sig fra de store sodpartikler, som man fanger ved at lede udeluft gennem et filter. De små, dvs. fine og ultrafine partikler, er dem man mistænker for at give størst skader på helbredet, idet de kan gå direkte i blodbanen.

Find hele rapporten "Boligopvarmning ved brændefyring" på Miljøstyrelsens hjemmeside
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078