23948sdkhjf

Forsyning bygger vandværk til 100 millioner kroner

Hillerød Forsyning skal bygge et nyt vandværk til 100 millioner kroner.

Anlægget skal hedde Solrødgård Vandværk, og bestyrelsen for Hillerød Forsyning har netop sendt opgaven i udbud.

Det skriver SN.dk.

Det nye vandværk skal kunne producere tre millioner kubikmeter vand om året, og kapaciteten skal kunne udvides til fire millioner kubikmeter vand årligt. Vandværket skal være i drift senest 1. december 2025, fremgår det af udbudsmaterialet.

Det nye vandværk skal erstatte de nuværende vandværker i Frederiksgade i Hillerød og Stenholt i Nødebo, og har været på tegnebrættet længe.

I 2021 var anlægsbudgettet for Solrødgård Vandværk 60 millioner kroner, men det beløb er altså steget til 100 millioner kroner.

- Vandværket er blevet større, fordi byen vokset, og det er en ret voldsomt vækst, så vi skal have bygget et værk, der er større, end vi tidligere planlagde. Så nu bygger vi noget, der svarer til den udvikling, vi ser med Favrholm, det nye hospital, Smørkildefingeren, og den store industriudvikling og byudvikling vi ser generelt i Hillerød, siger Peter Underlin, COO og Forsyningschef i Hillerød Forsyning, til SN.dk.

Det nye vandværk bliver formentlig bygget i en enkelt etage og bliver mellem 3000 og 4000 kvadratmeter stor.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127