23948sdkhjf

Nord Stream undersøger nu skaderne i det danske område

Nord Stream har indtil videre kun været i stand til at foretage undersøgelser i den svenske økonomiske zone

Selskabet bag Nord Stream er nu påbegyndt undersøgelser omkring skaderne på gasrørsledningerne i den danske økonomiske zone.

Hidtil har de kun udført undersøgelser i den svenske økonomiske zone, men nu undersøger de altså også skaderne i det danske område.

Det oplyser Nord Stream AG i en pressemeddelelse mandag aften.

Den 1. november fik Nord Stream tilladelse af Geodatastyrelsen til at gennemføre undersøgelserne omkring gasrørsledningerne i det danske område.

Det var dog ikke med det samme muligt at påbegynde undersøgelserne på grund af Søfartsstyrelsens forbudszoner mod skibsaktivitet i området.

Fredag blev forbudszonen i området dog indskrænket fra en radius på fem sømil, der svarer til lidt over ni kilometer, til 500 meter.

I samme ombæring har Søfartsstyrelsen givet selskabet bag Nord Stream en dispensation, der gør, at selskabet er i stand til at påbegynde undersøgelserne på gasrørsledningerne i den danske økonomiske zone.

Med det samme dispensationen blev givet, sendte Nord Stream et fartøj ind i området og påbegyndte undersøgelserne af skaderne.

Visse forhold, herunder vejret, vil bestemme, hvor lang tid undersøgelserne vil tage, oplyser selskabet bag Nord Stream.

I alt er der fire lækager i Østersøen på de to gasrørsledninger. To af dem er i den svenske økonomiske zone ud for Bornholm. De to andre er i den danske økonomiske zone.

De fire lækager blev opdaget i slutningen af september, hvor store mængder gas væltede op til havoverfladen.

Seismiske målinger i Danmark og Sverige viste, at der nogle timer inden, at gassen boblede op på havoverfladen, havde været eksplosioner på havbunden.

Krigen i Ukraine betød, at der ikke længere flød gas gennem de to rør, da lækagerne blev opdaget. Men der befandt sig store mængder gas i rørene.

Selskabets tidligere undersøgelser i den svenske zone viste blandt andet, hvor bredt fragmenter fra gasrørene lå spredt ud på havbunden.

- Ifølge de foreløbige resultater af en inspektion af skadesstedet er der blevet fundet krater med en dybde på mellem tre og fem meter på havbunden med en afstand på cirka 248 meter fra hinanden, skrev selskabet den 2. november.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Patentslagsmål fortsætter: GE vinder sejr over Siemens Gamesa
Vestas får nordisk bæredygtighedspris
Fra nordjyske biogasanlæg til Nordsøen: Stort CCS-projekt skudt i gang i Hirtshals
Eltronic får afgørende rolle i Topsoes nye milliardfabrik
De skal levere 100.000 ton flis om året til Din Forsynings nye flis-kedel
Elkunder på fleksible aftaler risikerer tab
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Transportmagasinet
Licitationen
Søfart

Send til en kollega

0.109