23948sdkhjf

Molslinjen investerer i ny grøn teknologi: Uvist om det virker

Potentialet er stort for ny, banebrydende teknologi, der kan gøre grøn sejlads helt grøn, men endnu er det uvist, om det virker

Potentialet i helt ny og banebrydende teknologi har gjort, at Molslinjen netop har købt sig ind i Hvidovre-virksomheden Wattsup Power A/S. 

Virksomheden producerer såkaldte flywheels, der i princippet er et svinghjul bygget ind i en cylinder, hvor det hænger frit svævende i et magnetfelt. Grøn strøm kan sætte svinghjulet i så høje omdrejninger, at den grønne energi kan tappes. Er der flywheels nok, kan de drive en færge, lyder det forventningsfuldt i pressemeddelelsen om samarbejdet. 

- Vi er i fuld gang med en grøn omstilling af en stor del af vores færgeruter, som skal drives på el. Derfor bygger vi nye el-færger til Als og Samsø. Men vi skal også have omstillet vores hurtigfærger, og her kan flywheels være en gamechanger, siger Carsten Jensen, administrerende direktør for Molslinjen.

Direktøren er dog bevidst om, at teknologien endnu ikke er 100 procent på plads.

- Teknologien skal modnes, med andre ord; vi ved endnu ikke, om det vil virke i praksis, men vores partnere og tekniske sagkyndige folk tror på teknologien, som nu udvikles til test ombord på vores hurtigfærger. Nu giver vi WattsUp Power mulighed for at tage det næste skridt og få ideerne omsat til praktiske tests på søen, så vi kan afklare, om vi står med en teknologi, som totalt vil kunne ændre vores forretning - og mange andres forretning også, siger Carsten Jensen.

Første skridt mod en godkendelse bliver en snarlig test i USA, som skal vise, om de teoretiske beregninger holder i praksis. Derefter skal teknologien installeres på 'Express 4', hvor flywheels skal producere strøm til enkelte af skibets systemer.

- Vores teknologi har potentialet til at gøre en forskel i verden. Vi glæder os meget til at se vores ideer udfolde sig i praksis nu, siger CEO og grundlægger af WattsUp Power, Martin Speiermann.

Parterne har valgt ikke at oplyse investeringens størrelse.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Naboer varmer fabrikshaller hos byggevirksomhed
Rørproducent i Hammel runder milliarden
Reaktioner på vismandsrapport: Brancher ønsker klarhed om CO2-afgift
Omstridt flis-kedel på plads i Esbjerg
Interessen for brint er kølnet - Nu ser DFDS metanol som vejen til grønt skib i 2025
Ørsted og Kredsløb indgår aftale om brændselspriser
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Transportmagasinet
Licitationen
Søfart

Send til en kollega

0.124