23948sdkhjf

Tyske Vestas-ansatte strejker

Godt 300 Vestas-medarbejdere organiseret under den tyske fagforening IG Metall har nedlagt arbejdet. Det skriver mediet Renews.biz.

Strejken startede mandag og omfatter en række forskellige Vestas-sites i Tyskland.

Ifølge fagforeningen er strejken iværksat, fordi medarbejderne ønsker bedre arbejdsforhold og højere løn

- Vores mål er kollektive forhandlinger. Døren til diskussioner er altid åben hos os, siger Daniel Friedrich, distriktschef hos IG Metall, til Renews.biz.

I en udtalelse beklager Vestas strejken og understreger, at man på trods af store problemer i kølvandet på coronapandemien og krigen i Ukraine, har arbejdet hårdt på at understøtte koncernens medarbejdere.

- Blandt andet har vi fremlagt et forslag til samarbejdsudvalget, som markant øger lønnen hos vores serviceteknikere. Men, influeret af IG Metall, har vores samarbejdsudvalg besluttet ikke at underskrive den foreslåede aftale. Dialogen om yderligere forbedringer med vores samarbejdsudvalg er aktiv og vedvarende, skriver Vestas.

Vindmølleprodudenten har i alt omkring 1.700 ansatte i Tyskland.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14