23948sdkhjf

Ny elkøbsaftale sikrer solcellepark på mere end 50 hektar

Coloplast har indgået en tiårig elkøbsaftale (Power Purchase Agreement) med Better Energy svarende til ni GWh grøn strøm per år.

PPA’en sikrer opførelsen af en ny solcellepark på mere end 50 hektar. Solcelleparken forventes at være i drift i løbet af 2023.

Hos Better Energy kan man på nuværende tidspunkt ikke oplyse nærmere om placeringen af solcelleparken.

- Denne aftale bidrager positivt til Coloplasts ambition om at drive selskabet på en mere bæredygtig måde. Aftalen sikrer grøn strøm til vores danske kontorer og produktion. Dermed bliver 100 procent af Coloplasts elforbrug i Danmark dækket af vedvarende energi fra og med regnskabsåret 2023/24, siger Coloplasts adm. direktør, Kristian Villumsen, i en pressemeddelelse.

Better Energy byder Coloplast velkommen til den voksende partnerkreds, der tager ejerskab og søger at have en direkte, positiv effekt på omstillingen:

- Vi står midt i tre kriser i Europa: en klimakrise, en natur- og biodiversitetskrise, og en energi- og sikkerhedskrise. Derfor er der brug for konkret handling. Vi kan stadigvæk påvirke verden og den type fremtid, vi kommer til at leve i, men det starter med de beslutninger, vi træffer i dag. Coloplast sætter handling bag ordene med denne nye aftale, siger Rasmus Lildholdt Kjær, adm. direktør i Better Energy.

Better Energy ejer og er ansvarlig for opførelsen, driften og vedligeholdelsen af den kommende solcellepark.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082