Arkivfoto: Colourbox

Flere kommuner har i op mod syv år givet fejlagtige dispensationer til at fravige krav til fjernvarmeinstallationer om at have en udeføler, der kan regulere varmeforbruget i huset efter udetemperaturen.

Det rammer husejerne på varmeforbruget og kan også risikere at få konsekvenser ved et senere salg.

Det skriver Tekniq Arbejdsgiverne.

- Problemet er, at det koster forbrugerne ekstra på energiregningen, når man ikke opsætter vejrkompensering. Det kan samtidig risikere at ramme husejeren på energimærket ved et senere salg, og endelig er det er uhensigtsmæssigt set med samfundets øjne at bruge mere energi end nødvendigt i en tid, hvor netop energi er en mangelvare, siger Birger T. Christiansen, teknisk konsulent i Tekniq Arbejdsgiverne.

Fjernvarmeselskaberne argumenterer ifølge Tekniq Arbejdsgiverne for, at de selv laver vejrkompensering på det varme vand, de sender ud til husstandene.

- Vi er så langt nede i forhold til temperaturen, at det ikke har den store betydning at sætte udefølere op ved den enkelte husstand i forhold til at spare på energien, forklarer Søren Højmose Damgaard, der er driftschef i Thisted Varmeforsyning, til Tekniq Arbejdsgiverne.

Kan spare forbrugerne fem procent på varmeforbruget

Ifølge Tekniq Arbejdsgiverne er det ikke en gyldig grund til at fravige reglerne. Det har Bolig- og Planstyrelsen flere gange slået fast siden 2015. Når fjernvarmeværkerne sænker temperaturen, kan det mindske varmetabet, men det er ikke nok til helt at udelade vejrkompenseringen hos forbrugeren, lyder det blandt andet.

Vurderingen er, at vejrkompensering alene kan spare forbrugeren fem procent på varmeforbruget, ifølge Videnscenter for Energibesparelser i Bygninger.

Vejrkompensering på varmeanlæg blev indført som et krav i Bygningsreglementet i 2013.