23948sdkhjf

Nyt samarbejde i Syddanmark skal sætte skub i grønne energiløsninger

Der er hjælp på vej til de syddanske boligejere med at vælge de bedste grønne energiløsninger.

Et nyt partnerskab – projektet COHEAT - med en tre-årig bevilling fra EU-programmet LIFE21 vil sætte skub i den grønne omstilling af boliger i Syddanmark gennem en fælles syddansk indsats for varmeomlægning og energirenovering af boliger og bygninger uden for de eksisterende fjernvarmeområder.

Det oplyser Dansk Fjernvarme, der er med i projektet.

Formålet med projektet er at dele viden, erfaringer og best practice for at gøre omstillingen til fossilfri varmeforsyning så effektiv som mulig. Projektet har særligt fokus på landområderne og mindre landsbyer.

- I første omgang sætter vi skub i konverteringen til grønne varmeløsninger på Fyn, i Trekantområdet og i og omkring Sønderborg, men projekterfaringerne skal deles med alle syddanske kommuner, så udledningen af CO2 og andre klimagasser bliver bragt ned i hele den syddanske geografi, forklarer formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark, Michael Nielsen, til Dansk Fjernvarme.

COHEAT

  • Deltagerne i projektet er Region Syddanmark, Nyborg Kommune, Sønderborg Kommune, Middelfart Kommune, Svendborg Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Assens Kommune og Kolding Kommune samt ProjectZero, Dansk Fjernvarme, Planenergi og EC Network
  • Det er COHEATs ambition at nå ud i hele Region Syddanmark, og alle kommuner i Region Syddanmark bakker op om indsatsen.
  • EU har bevilliget 11 mio. kr. til projektet.

Kilde: Dansk Fjernvarme

Omstilling til en grøn varmeforsyning kræver, at nye teknologier og løsninger skal rulles ud. Det skal rådgivningsfirmaerne PlanEnergi og EC Network samt Dansk Fjernvarme bidrage med, fremgår det af en pressemeddelelse.

Ifølge Dansk Fjernvarmes udviklingschef, Kim Behnke, skal alle husstande og erhverv skal have tilbud om grøn opvarmning så hurtigt som muligt og komme væk fra naturgas og olie. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094