23948sdkhjf

Vestas-boss til politikerne: Sæt 500 landmøller op nu

Vestas’ koncernchef Henrik Andersen vil have mere fart på den grønne omstilling – især den på land. Det skriver Berlingske.

Frem mod 2030 er det planen, at Danmark skal opstille 3,4 GW nye land-vindmøller, men det er ganske enkelt for uambitiøst, mener Henrik Andersen. Især set i lyset af den nuværende energikrise, hvor stoppet for russisk gas, betyder kraftigt stigende elpriser.

Henrik Andersen mener nemlig ikke, at skylden for de stigende priser kun kan skydes på Putin. Danmark har nemlig forsømt at sætte turbo på den grønne omstilling.

- Vi kan simpelthen ikke vente med at stille det hele op til 2028. Gør vi det, bliver vi ved med at have høje elpriser, og vi lykkes ikke med at gøre os uafhængige af ham, der sidder ovre i øst og drejer på gashanerne, Henrik Andersen til Berlingske.

Han vil derfor fremrykke målet, så vi i 2025 har opstillet 2 GW ny kapacitet, svarende til 330-500 nye vindmøller. Det skal blandt andet kunne lade sig gøre ved at skabe en smidigere sagsbehandling i kommunerne og fjerne den vetoret som kommunerne i dag har over for nye vindmølleparker. I stedet vil han belønne de kommuner, der får projekterne igennem hurtigt.

Originalartikel: https://www.berlingske.dk/business/vestas-blaeser-til-kamp-mod-putin-saet-500-gigantmoeller-op-nu

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187