Der er en god chance for, at håndværkerfradraget kan få et comeback efter det kommende folketingsvalg.
Halvdelen af de i alt 14 opstillede politiske partier vil således stemme 'ja' til at genindføre håndværkerfradraget, som den nuværende regering afskaffede fra 1. april i år.
Andre fire partier svarer 'måske', eller at ordningen skal indføres i en anden form, til spørgsmålet, om danskerne igen skal have mulighed for at trække håndværkerregninger fra i skat.