23948sdkhjf

Brønderslev Forsyning lægger sig ud

Generalforsamlingerne i Øster Brønderslev Fjernvarme og i Brønderslev Varme A/S, der hører under Brønderslev Forsyning, har besluttet, at de to selskaber lægges sammen.

Brønderslev Varme overtager som det fortsættende selskab derved forsyningspligten i Øster Brønderslev.

I forbindelse med sammenlægningen vil forbrugerne i Øster Brønderslev opleve at regningen for fjernvarme vil falde betydeligt, skriver Brønderslev Forsyning på sin hjemmeside. 

I dag er den gennemsnitlige pris for opvarmningen af et standardhus næsten tre gange så høj i Øster Brønderslev som i Brønderslev by.

Allerede godt i gang

Selvom sammenlægningen først lige er blevet godkendt på generalforsamlingerne, så er anlægsarbejdet allerede godt i gang. 

Der skal etableres en ny transmissionsledning fra området ved pendlerpladsen ved Erhverv Syd frem til varmeværket i Øster Brønderslev.

-  Vi forventer, at varmeleverancen fra BV's side kan opstartes den 1. december, hvis ellers vejrguderne er med os, skriver Brønderslev Forsyning på sin hjemmeside. 

Sikker havn

Det er en sikker havn, som Øster Brønderslev Fjernvarme kommer til.

Brønderslev Forsyning har netop lavet en opfølgning på sin koncernstrategi og de vedtagne fyrtårnsmål. 

- Det går overordnet godt for Forsyningen med opfyldelse af de vedtagne mål, som dækker perioden frem til 2023, hvor strategien igen skal fornyes, skriver selskabet i den forbindelse. 

Dog kan selskabet ikke se sig fri af de høje energipriser på el og gas, som især har ramt vand- og spildevandsselskabet. 

- For fjernvarmeselskabet er situationen nærmest det modsatte. Også her mærker vi de høje energipriser på indkøbssiden, men samtidig nyder selskabet godt af en stor indtjening på den tilhørende elproduktion, der kan afsættes til tilsvarende høje priser, fremgår det på hjemmesiden.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127