23948sdkhjf

Nature Energy indvier biogasanlæg

Nature Energys nye biogasanlæg ved Køng i Vordingborg blev fredag indviet.

Anlægget kan hvert år afgasse 300.000 tons biologisk affald fra landbrug, industri og husholdninger og omsætte det til 20 millioner kubikmeter biogas, der fortrænger en tilsvarende mængde fossil naturgas fra energisystemet.

Både i Danmark og resten af verden er der fokus på, hvordan vi bliver uafhængig af russisk naturgas. Samtidig arbejdes der i EU-regi på en udbygning af biogas i Europa.

Hos Nature Energy er administrerende direktør Ole Hvelplund tilfreds med det øgede fokus på biogas.

- Biogas løser flere af de helt store udfordringer, vi står overfor som samfund – både i forhold til forsyningssikkerhed og klimaforandringer. I Danmark har vi allerede verdens grønneste gasnet, og vi arbejder hver dag for at øge andelen af biogas, siger Ole Hvelplund og fortsætter:

- Med indvielsen af vores 12. biogasanlæg herhjemme tager vi endnu et vigtigt grønt skridt mod at bytte russisk naturgas ud med dansk, klimavenlig biogas. Det er hele Nature Energy og jeg selvsagt utrolig stolte over.

Nature Energy Køng er bygget efter storskalaprincipperne og princippet om fuldautomatiseret drift. Anlægget kan derfor drives af omkring 10 medarbejdere inklusive chauffører.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093