23948sdkhjf

Norske forskere fordobler estimat af metanudslip fra gaslækager

Den mængde metan, der er sivet op gennem Østersøen fra hullerne i Nord Stream 1 og 2, og nu ligger i en sky over Skandinavien, er dobbelt så stor som først antaget.

Det anslår forskere fra Norsk Institut for Luftforskning.

Først vurderede nordmændene, at metanskyen var på mindst 40.000 ton metan. Nu vurderes det, at skyen i stedet er på mindst 80.000 ton. Det skriver luftforskningsinstituttet i en pressemeddelelse.

Her er også vedhæftet en simulering af, hvordan metanskyen bevæger sig. Den viser, at skyen bevæger sig over Sverige, Norge, Danmark og Storbritannien.

- Vi har aldrig set noget lignende på nogen af vores observationer, siger seniorforsker Cathrine Lund Myhre i pressemeddelelsen.

Beregningerne er lavet ud fra et foreløbigt estimat af et muligt gasudslip per døgn baseret på rørledningernes størrelse.

- Med mange konservative forbehold over for det faktiske tryk i rørene og frigivelseshastigheden regnede vi først med, at 40.000 ton metan kan være blevet frigivet til havet og atmosfæren, siger Stephen Platt, som også er forsker, i meddelelsen.

- Vi har nu foretaget nye beregninger, og vurderer, at der er frigivet mindst 80.000 ton metan fra Nord Stream-rørene, siger han.

Til sammenligning er det årlige norske metanudslip på omkring 17.000 ton.

Metanen udgør ikke en fare for hverken mennesker eller dyr, påpeger Stephen Platt. Men for miljøet er historien en anden. 

Ifølge Illustreret Videnskab er metan op til 84 gange bedre til at absorbere varmen end CO2, og dermed virker drivhusgassen kraftigere på drivhuseffekten i atmosfæren end CO2.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Bryggerigigant vil have fjernvarme: Droppet projekt gennemføres måske alligevel
Amerikansk ordre til Vestas
Vil teste produktion af brint på vindmøller
Vestas lander iskold finsk storordre
Rungende nej fra kunderne til vinterpakken
Nordjyder køber billigere træpiller i Tyskland - men du skal huske én ting
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Transportmagasinet
Licitationen
Søfart

Send til en kollega

0.156