Utilfreds: Kortsigtet energipakke kan ikke forhindre konkurser
At udskyde en del af elregningen, og dermed låne pengene af energiselskabet, er ikke nok til at hjælpe de små og mellemstore virksomheder, advarer Jakob Brandt, adm. direktør i organisationen SMVdanmark i en pressemeddelelse.
Som et led i "Vinterhjælp"-pakken, som et bredt flertal i Folketinget fremlagde fredag, skal lånet tilbagebetales over fem år til en rente på 4,4 procent og det huer ikke organisationen.
- Mange små og mellemstore virksomheder er voldsomt ramt af, at deres energiregning er eksploderet, og vi ser allerede nu en begyndende konkursbølge inden for byggeriet. Nu får virksomhederne så en lånemulighed, og det er en nødvendig hjælp, men den hjælper kun midlertidigt. Og hjælpen understøtter ikke i tilstrækkelig grad den grønne omstilling, der på sigt skal hjælpe virksomhederne ud af klemmen. Samtidigt er renten for virksomhederne høj sammenlignet med den, private skal betale. Det er ikke fair, siger Jakob Brandt.
Han frygter, at det kan ende med, at mange virksomhedsejere vil oparbejde en stor gæld.
- Jeg er bange for, at lånemuligheden ikke er tilstrækkeligt til at holde hånden under mange virksomheder, som vil være tvunget til at gå konkurs. Og de mange, der ejer deres virksomhed personligt, ender med at hæfte for en gæld, de ikke kan se sig ud af, siger Jakob Brandt.
Tynget af coronalån
Mange virksomheder kæmper allerede med at betale den gæld tilbage, som man oparbejdede under coronakrisen, påpeger Jakob Brandt. Derfor kan yderligere gæld vælte læsset.
- Jeg er bange for, at lånemuligheden ikke er tilstrækkeligt til at holde hånden under mange virksomheder, som vil være tvunget til at gå konkurs. Og de mange, der ejer deres virksomhed personligt, ender med at hæfte for en gæld, de ikke kan se sig ud af, siger direktøren.
Dog glæder Jakob Brandt sig over, at elafgiften nu sænkes fra 69,3 øre pr. kilowatt-time til 0,8 øre pr. kilowatt-time i første halvdel af 2023.
- Det er på tide, at vi kommer af med den hovedløse afgift, der direkte modvirker den grønne omstilling. Virksomhederne får jo ikke direkte glæde af den afgiftslettelse, fordi de allerede i dag, får den godtgjort, men det frigør dog penge til andet forbrug, der kan komme virksomhederne til gode, siger Jakob Brandt.
Elafgiften sænkes kraftigt i inflationshjælpepakke
Et bredt flertal i Folketinget har fredag præsenteret en aftale, der sikrer inflationshjælp til danskere.
Aftalen, der har fået navnet vinterhjælp, er kommet i stand som følge af de stigende energipriser.
Her er udpluk af aftalen:
- Elafgiften sænkes fra 69,3 øre per kilowatt-time til EU's minimumssats på 0,8 øre per kilowatt-time. Det sker midlertidigt i første halvdel af 2023.
- Der bliver mulighed for en indefrysningsordning for husholdninger og virksomheder. De får mulighed for at indefryse betalingen af den del af regningerne for el og gas, der overstiger priserne per 4. kvartal 2021.
- For fjernvarme gælder det, at den del af regningerne, der overstiger fjernvarmeprisen i januar 2022 for de ti dyreste fjernvarmeselskaber, kan indefryses.
- Indefrysningen gælder for regninger i en periode på 12 måneder, og det indefrosne beløb kan tilbagebetales til energiselskaberne over en periode på fire år. Forinden er der mulighed for en afdragspause på et år. Husholdninger skal betale en rente på to procent for det indefrosne beløb.
- Finansieringen til vinterhjælpen kommer blandt andet fra statens generelle reserver samt fra indtægter til blandt andet pensionsordninger, som bliver fremrykket fra 2024 til næste år.
- Desuden bliver en række bevillinger til anlægsarbejde på transportområdet, der var planlagt til næste år, udskudt.
Kilde: Finansministeriet, Ritzau
