23948sdkhjf

Vind-giganter indgår samarbejde om vingedesign

Vestas og det GE-ejede LM Wind Power har indgået et samarbejde om design og produktion af vingerne til Vestas V172-7.2 MW-mølle.

- Dette nye partnerskab fremhæver, hvordan vi i stigende grad samarbejder med partnere i et fleksibelt setup for effektivt at skalere og bygge på det fundament, vi har etableret på tværs af vores globale leverandørkæde. Vi sigter mod at udnytte LM Wind Powers dokumenterede og omfattende ingeniør- og produktionsevne koblet med deres globale aftryk til at understøtte vores kunder med højkvalitets vedvarende energiløsninger, der lever op til Vestas’ standarder, siger Tommy Rahbek Nielsen, executive vice president & chief operating officer hos Vestas.

LM Wind Power skal samarbejde med Vestas om udviklingen af vingedesignet baseret på Vestas’ specifikationer, og fra anden halvdel af 2024 skal LM Wind Power efter planen levere vinger fra sine eksisterende fabrikker.

Aftalen er en udvidelse af et eksisterende samarbejde, som de to virksomheder har i Brasilien om produktion af vinger til Vestas’ V150-møller.

- Vi er glade for yderligere at udvide og styrke vores partnerskab med Vestas, nu til deres seneste onshore-platform. Vores team samarbejder om design og den globale udrulning, og udnytter vores verdensklasse ingeniør- og produktions-evner, siger Dorte Kamper, VP sales & markering hos LM Wind Power.

Vestas løftede sløret for sin V172-7.2 MW Enventus-mølle i april.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219