23948sdkhjf

Økonomer om regeringens energiudspil: En god løsning på en dårlig situation

Energipriserne er nu så høje, at politisk indgriben – udover uddelingen af varmechecks - må anses som en nødvendighed, hvis alle fortsat skal formodes at være i stand til at betale deres el- og varmeregninger.

Derfor fremlagde regeringen på et pressemøde onsdag den 14. september et udspil til, hvordan de ønsker at hjælpe danskerne med at håndtere de stigende el-, gas- og fjernvarmepriser.

Det mest bemærkelsesværdige initiativ, der blev præsenteret på pressemødet, var et ønske om at indføre prisloft på el-, gas- og fjernvarmepriser. Et prisloft, der helt konkret kommer til at fungere således, hvis det bliver til virkelighed:

- Hvis prisen på el, gas og/eller fjernvarme overstiger prisen i efteråret 2021, vil man kunne udskyde sin betaling af det overskydende beløb til et senere tidspunkt, hvor prisen igen er faldet.

En god løsning på en dårlig situation

Betragter man Facebook-kommentarsporene under de opslag, der beskæftiger sig med energiudspillet, fornemmer man hurtigt, at hovedparten af Facebook-debattørerne ikke er videre tilfredse med forslaget.

Rigtig mange harcelerer nemlig over, at staten skal til at agere bank, samtidigt med at de undrer sig over, at regeringen ikke fjerner elafgiften og momsen som en del af løsningen.

Mens stemningen blandt flertallet af de danskere, der udtrykker deres holdning omkring udspillet på Facebook, er negativt stemt, forholder det sig anderledes hos et par af landets topøkonomer, som er overvejende positive omkring udspillet, om end de dog kan have deres tvivl om, hvorvidt samtlige af dem, der potentielt benytter sig af muligheden for at låne penge, også kommer til at være i stand til at tilbagebetale disse.

 Finansministeriet vurderer, at gældinddrivelsen ikke bliver et stort problem. På stående fod kan jeg ikke vurdere, om det er korrekt, siger Thomas Barnebeck Andersen, professor i Økonomi ved SDU i en pressemeddelelse fra Eltjek24.dk.

- Samlet set er det således klart, at forslaget alt andet lige stimulerer økonomien i en situation med høj inflation, idet der tilføres noget købekraft sammenlignet med scenariet uden muligheden for disse energilån. Omvendt er det nok også den mindst makroøkonomisk stimulerende hjælpepakke, man kan forestille sig. Og da politikerne ikke kan sidde på hænderne, er det en god løsning på en dårlig situation.

Både fordele og ulemper ved løsningen

Sofie Holme Andersen, cheføkonom ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ser både en række fordele og ulemper ved udspillet.

- Udspillet har en række fordele for staten. For det første skal der ikke findes finansiering nu og her, men først når borgerne misligholder gælden. Dernæst vil man kun poste en begrænset mængde penge ud i samfundet, da mange ikke vil optage lån, og yderligere mange vil spare penge op, så de har pengene til at betale gælden af senere, forklarer Sofie Holme Andersen og fortsætter:

- Samtidig er hjælpen relativt målrettet, fordi husstande, der har råd til de nuværende høje energipriser, ikke vil optage lånet. Ulempen for staten opstår primært, når nogle borgere misligholder gælden.

Ulempen for borgerne

Når Sofie Holme Andersen betragter udspillet fra borgernes perspektiv, bemærker hun, at den store fordel er, at borgerne på kort sigt kan få en lavere regning, hvilket vil bevirke, at færre får slukket for varmen eller ligefrem må gå fra hus og hjem. Sofie Holme Andersen erkender dog, at træerne ikke gror ind i himlen for borgerne.

- Ulempen for borgerne er naturligvis, at de skal optage et lån og således kommer til at betale mere for deres energi over tid, da de også skal betale renter af lånet. Dertil kommer, at prisloftet kan være meget højt for nogle borgere, der dermed fortsat vil have problemer med at betale regningerne, forklarer Sofie Holme Andersen.

Skulle det hænde, at en række borgere ikke formår at betale deres lån tilbage til staten, ser Sofie Holme Andersen ikke dette som nogen trussel mod samfundsøkonomien.

- Den statslige økonomi er meget robust. Vi har p.t. nettoformue over for udlandet, og der er rift om vores statsobligationer. Det er derfor uproblematisk at få finansieret dette, fortæller Sofie Holm Andersen og uddyber herefter, hvordan staten vil finansiere manglende gældinddrivelse:

- Eventuel misligholdelse af gælden vil i første omgang blive finansieret af den pulje på 2 mia. kr., som regeringen har lagt op til skal bruges på inflationshjælp i sit finanslovsudspil. Dernæst vil det blive finansieret af råderummet.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.094