December har en helt særlig atmosfære, når gader og stræder lyses op med kæder, hjerter og stjerner, i takt med at sneen daler ned over byen. Den verserende energikrise truer dog med at henlægge julelandskaberne i mørke - eller gør den?
Flere af landets byer har besluttet at fastholde årets julelys for at holde liv i julestemningen - og detailhandlen. Det er handelsstandsforeningerne, som står bag de fleste af landets julebelysninger, der har taget beslutningen.