23948sdkhjf

Nye vinde hos R&D

Vindmøllebranchens globale krise har fået R&D til at brede kompetencerne ud til andre brancher. Strategien virker.
Det er i modvind, at man kan vise sine ægte styrker – og hos R&D i Hinnerup ved Århus, har man i løbet af det seneste år fået styrkerne testet grundigt af. Styrkeprøven har aktiveret uanede kræfter og nye fokusområder hos R&D, der nu både har fået skabt nye kunder inden for vindbranchen og nye kunder inden for andre arbejdsområder som fx olie- og gasindustrien. Administrerende direktør, Carsten Vejby Møller, glæder sig over udviklingen, der har gjort den unge virksomhed mindre sårbar end tidligere.

- Vi kom rigtigt kraftfuldt fra start i 2005. Vi fik hurtigt 50 medarbejdere og en masse opgaver - især inden for vindmøllebranchen. Som de fleste ved, er den globale vindmøllebranche desværre inde i en krise, og markedet står over for blandt andet vigende efterspørgsel, prispres og overkapacitet. For os har det betydet, at vi har fået færre opgaver fra enkelte kunder, der sparer på omkostningerne hos underleverandører.

155.000 timers vinderfaring
- Vi har reageret på udfordringerne ved at lægge en klar strategi, hvor vi sætter turbo på spredningen af vores aktiviteter indenfor vindbranchen. Vi har jo en enestående viden om vindenergi samlet i R&D. Vi har over 155.000 timers erfaring inden for vind, og vi kunne reelt bygge en vindmølle, bortset fra vingerne, siger Carsten Vejby Møller.

- Derudover har vi unikke kompetencer inden for testudstyr til vindmølleproducenter - vi står blandt andet bag verdens største teststand til vindmøller og arbejder netop nu på vores 10. testanlæg til industrien. Vi er en af landets dygtigste specialister inden for udvikling af mekanik og software. Dermed er vi en særdeles interessant samarbejdspartner for både producenter og underleverandører, udtaler Carsten Vejby Møller.

R&D’s offensive strategi har også medført en skærpet salgsindsats og et nyt website, www.rdas.dk , der præsenterer virksomhedens arbejdsområder bedre – også over for flere brancher end vindbranchen.

- I de første år kørte udviklingen af sig selv for os. Det gør den ikke længere, så vi er nødt til at markedsføre os selv langt mere effektivt. I virkeligheden har det været en vældig sund øvelse for os. Allerede nu kan vi notere os, at vores konsulenter er spredt rundt til flere kunder, hvor vi før havde en masse konsulenter placeret hos ganske få kunder, siger Carsten Vejby Møller.

De tungeste opgaver
De prominente nye kunder hos R&D skal blandt andet findes i olie- og gasindustrien. Kunder og ”service providers” inden for vindindustrien er også blandt de nye kunder

- Den røde tråd i vores arbejdsområder er, at vi kan løfte selv de tungeste opgaver – både i overført og bogstavelig betydning. Vores medarbejdere har kompetencerne og teknologien til at udføre komplekse beregninger fx i forbindelse med løfte- og håndteringsopgaver for enhver branche. Et eksempel på det er de opgaver, vi har udført, i forbindelse med transport af de store vindmøller. De færreste virksomheder er selv i besiddelse af de kompetencer eller programmer, der skal til. Hos R&D har vi det hele i huset, og vi vil gerne gøre brug af det hele i forhold til både vindbranchen og andre brancher.
Læs mere om: R&D
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078