23948sdkhjf

Nyt forsyningsselskab vil levere solvarme til industrien

Heliac Varme blev stiftet i maj og indviede to måneder senere sit nye solvarmeanlæg ved Hørsholm – i DTU Science Park.

Det skal levere fjernvarme til forbrugerne i området. Men forsyningsselskabet vil også tilbyde industrivirksomheder en lokal energikilde til procesvarme. Det betyder, at Heliac bygger og drifter et anlæg, som bliver placeret i nærheden af en potentiel virksomhed. Det skriver Sjællandske Nyheder.

Virksomheder kan indgå en langtidsaftale om procesvarme med Heliac Varme.

– De fleste kunder, der bruger meget energi, er klar over, at de skal omstille fra naturgas eller kul, så mange er interesseret i at høre mere, men det er også en konservativ branche, som vil vide, at metoden virker.

– Industrikunder kan ikke binde sig for 25 år, så vi laver aftaler, der giver mening for kunden. Derfor er det også en stor styrke ved anlægget, at det er flytbart, siger direktør Henrik Pranov til Sjællandske Nyheder.

Et anlæg fylder mindst en hektar. Størrelsen afhænger af, hvor meget energivirksomheden har brug for. Det skal derfor være en kunde med god plads omkring sig, fortæller direktøren til Sjællandske nyheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141