Det er ikke mange virksomheder med kunder i hele landet, der holder til på Læsø. Men de findes. For selvom Dansk Fjernaflæsning, der også kaldes Utiliread, egentlig har adresse i Aalborg, så sidder virksomhedens hovedperson på Læsø, hvorfra han styrer og udvikler virksomheden.
Manden bag hedder Rasmus Jacobsen. Han er uddannet elektronikingeniør fra Aalborg Universitet og har tidligere været ansat i blandt andet Kamstrup med ansvar for udvikling.