23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Green Hydrogen Systems nedjusterer kraftigt efter dyrt første halvår

Annonce

Planerne er klare i elektrolysevirksomheden Green Hydrogen Systems: der skal de kommende år skaleres, og i 2025 vil man omsætte for en milliard.

Men man skal som bekendt kunne kravle, før man kan gå, og i et nyt halvårsregnskab fra Kolding-virksomheden lyder det, at der kun er omsat for 0,5 millioner kroner i årets første seks måneder mod 1,9 af slagsen i fjor.

Annonce

Ligeledes er der markant tilbagegang på driften, idet de lander et EBITDA på -132 millioner kroner mod et negativt EBITDA på 67 millioner kroner i H1 2021.

I en pressemeddelelse fra Green Hydrogen Systems lyder det, at det store EBITDA-tab skyldes "organisatorisk skalering og fortsatte investeringer i aktiviteter".

Annonce

Som bekendt havde Green Hydrogen Systems tidligere på året problemer med deres A-series-platform nærmere betegnet "tekniske designkomplikationer".

Det er blandt andet det, der har sat sit præg på året hidtil og også vil gøre det resten af året. Det får virksomheden til at skrue ned for omsætningsforventningerne, så de nu ligger i lejet 1 til 19 millioner kroner mod de tidligere forventninger om 75 til 120 millioner kroner.

Annonce

Men efter A-series-anlægget er blevet valideret af de rettet instanser, er de igen klar til salg, og det er en lettelse, lyder det fra ledelsen.

- Jeg er glad for at meddele, at vi nu er klar til at genoptage vores guidance for 2022. På trods af modvinden og de tekniske udfordringer, vi har mødt, har vi genstartet leveringerne af vores A-series-elektrolyseanlæg, siger Sebastian Koks Andreassen, CEO i GHS, i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Se nøgletal for: {{ company.name }}
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|instance-web03