23948sdkhjf

Mærsk-ejet selskab tester ny offshore ladestation i Aberdeen

Stillstrom får med ny aftale mulighed for at prøve en offshore ladestation af i en havnecase og på en bred pallette af skibe

Udenfor havnen i Aberdeen ligger en stribe skibe i tomgang.

Det koster på det store klimaregnskab at lade så mange skibsmotorer gå for at holde skibsfunktionerne kørende, men det skal snart være fortid. I hvert fald hvis det står til greentech-firmaet Stillstrom, der er ejet af Mærsk Supply Service.

Med samarbejdet i Aberdeen får vi mulighed at teste bøjen på flere typer af skibe men også i en setting, hvor der er meget trafik, og derfor måske er behov for flere bøjer, der skal tænkes ind i et multisetup Kristian Borum Jørgensen, administrerende direktør i Stillstrom

Her har man opfundet en bøje, som – lidt forsimplet sagt – fungerer som ladestation, som skibene kan lægge til og koble sig på. Derfra forsyner bøjen skibet med grøn strøm, så motoren kan få sig en lang pause – også til gavn for klimaet.

Bøjen skal nu testes ud for havnen i Aberdeen, og det giver helt nye muligheder for Stillstrom, der allerede er i gang med et pilotprojekt ved en af Ørsteds vindfarme.

- På vindfarmen er bøjen tiltænkt det SOV-skibe, der arbejder i vindfarmen. Med samarbejdet i Aberdeen får vi mulighed at teste bøjen på flere typer af skibe men også i en setting, hvor der er meget trafik, og derfor måske er behov for flere bøjer, der skal tænkes ind i et multisetup,  siger Kristian Borum Jørgensen, der er administrerende direktør i Stillstrom til Søfart.

Grøn strøm

I Ørsted-casen kommer strømmen fra pågældende vindmøllefarm, og den grønne tankegang skal med til Aberdeen, siger direktøren.

- Her skal strømmen komme fra enten offshore vindenergi eller grøn landstrøm. Det bliver en af de ting, vi skal undersøge. Fordelene ved konceptet forsvinder hvis strømmen kommer fra land, der udelukkende stammer fra kulkraft og dermed er en sort kilde, siger Kristian B. Jørgensen.

Bemærk at du kan læse artiklen i sin fulde længde hos Energy Supplys søstermedie Søfart - Det kræver dog abonnement.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094