23948sdkhjf

Klimaminister afviser økonomisk hjælp til boligejernes vilde gasregninger

Den danske vinter ser ud til at blive en ualmindelig dyr fornøjelse for de boligejere, der fyrer med gas.

Hvis de nuværende gaspriser holder sig oppe i efteråret, kan familierne se frem til en regning på 37.000 kroner til vinter, hvilket svarer til en ekstra regning på 27.000 kroner i forhold til et ”normalt” vinterhalvår.

Det viser nye beregninger, som Danske Bank har lavet for Børsen.

Men der er ikke økonomisk hjælp på vej fra regeringen til de ramte familier.

- Rigtig mange danskere oplever de økonomiske konsekvenser af de voldsomt stigende energipriser, og regeringen følger løbende udviklingen. Men det er en balance, og vi kommer ikke til at kompensere alle danskere én til én, siger klima- og energiminister Dan Jørgensen i et skriftligt svar til Børsen.

Han forklarer, at det vil være meget dyrt at yde kompensation, og at det vil skubbe yderligere til inflationen, som vil ramme mange danskere endnu hårdere.

Den tyske regering har har netop lavet en krisepakke til de tyske familier, der er presset af de høje prisstigninger på gas.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.313