23948sdkhjf

Bilforhandler og tyggegummikonge investerer i danskudviklet batteriteknologi og elbillader

Nerve Smart Systems har fået en ny ejerkreds, der har investeret 20,4 millioner kroner i virksomheden.

Det er importør og forhandler af biler Nic. Christiansen Gruppen, tobaksfamilien Gundersen, der står bag ABridge, og tyggegummi-milliardærerne Bagger-Sørensen, der har kastet penge i virksomheden.

Det skriver Finans.

Nerve Smart Systems har udviklet en elbil-lader forsynet med et batteri, der kan oplades med strøm fra el-nettet og solceller og dermed fungere som buffer for elnettet, idet laderen kan trække på batteriet, når der er tryk på elnettet.

Hos Nerve Smart Systems er Jesper Boie Rasmussen utroligt glad for investeringen.

- Jeg er beæret over, at de vil lege med os og kan se potentialet i virksomheden. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med at skalere virksomheden, siger Jesper Boie Rasmussen.

Nerve Smart Systems var nemlig nået til et punkt, hvor der er behov for nye kompetencer for at drive forretningen videre. Jesper Boie Rasmussen peger blandt andet på at Nic. Christiansens kendskab til bilmarkedet er et stort plus.

I øjeblikket sælger Nerve Smart Systems primært til danske kunder, men er ved at sælge systemet til det svenske og tyske marked.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093