23948sdkhjf

Allerød-virksomhed vil redde klimaet - et bad ad gangen

Når danskerne tager bade bruger de hvert år tusindvis af liter vand, og der bruges mange ressourcer på at varme vandet op.

Men for fremtiden kan man spare gevaldigt på begge parametre. I hvert fald hvis man spørger Troels Grene, der står bag virksomheden Flow Loop, der har udviklet et recirkulerende brusebad.

Brusebadets teknologi sikrer, at man kan spare 80 procent af vandet og 70 procent af energien i et almindeligt brusebad.

Det, fortæller Troels Grene, kan være med til at sætte skub i den grønne omstilling.

- Vores formål er at gøre badet bæredygtigt. Vi vil sikre, at man kan få et godt bad til en overskuelig pris med mindst muligt klimaaftryk på vand- og energisiden, siger Troels Grene til Electronic Supply.

Sparer vand og energi

Konceptet med Flow Loop er ret ligetil: I bunden af brusenichen vil man med sin fod på en kontakt kunne slå recirkulationen til og fra. Er den slået til, vil vandet med hjælp fra en pumpe blive ført gennem et forfilter, der blandt andet sorterer hår og lignende fra. Dernæst et mikrofilter, der kan tage sig af hudceller og andet, man vasker af sig. Til sidst vil vandet blive belyst af UV-lys, der dræber bakterier.

Det vil selvsagt spare store mængder vand, at vandet kan blive genbrugt. Der vil dog alligevel blive tilført 1-2 liter vand i minuttet, fordi vandet fra gulvet typisk har en temperatur på omkring 30 grader, hvor det "nye" vand altså skal bruges til at få den rette temperatur i hanen.

Og hvad med sæben, kan man så spørge?

- Det ville være for meget at sige, at der slet ikke kommer noget sæbe med rundt, men sæbe har en tendens til at trække mod overfladen, og derfor vil der være mindre i det vand i bunden, der bliver pumpet op, lyder det fra Troels Grene.

Mindre besværlig installation

Flow Loop er ikke de eneste, der laver recirkulerende brusere. Blandt andet leverer Orbital også en lignende løsning, men Troels Grene fremhæver, at Flow Loop er lettere at bruge. Konceptet er nemlig, at bruseren kan installeres i en eksisterende bruseniche og behøver altså ikke blive integreret fra start.

I dag har de installeret 20 versioner af Flow Loop, og det er planen, at der skal komme flere til. Det er dog lettere sagt end gjort, for indtil videre er det folkene bag Flow Loop, der skal lave installationen.

- På sigt håber vi at give kunden mulighed for selv at gøre det, men der er først nogle ting, der skal justeres, siger Troels Grene.

Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094