23948sdkhjf

Region Sjælland vil have den grønne førertrøje

I samarbejde med SEAS-NVE vil Region Sjælland nu gå forrest inden for udnyttelse af den grønne energi.
Region Sjælland ønsker at leve op til EU’s klimamål og vil også være en foregangsregion på energiområdet. Derfor satte regionsrådsformanden og de to administrerende direktører fra henholdsvis SEAS-NVE og Region Sjælland mandag eftermiddag deres navne på en partnerskabsaftale, der skal sikre, at regionen når disse overordnede mål.

Region Sjælland har to overordnede mål på energiområdet. Regionen vil være en foregangsregion inden for anvendelse af grøn energi. Og regionen ønsker at leve op til EU’s klimamål om samlet reduktion i CO2-udledninger på mindst 20 procent under 1990-niveau og 20 procent vedvarende energi i 2020.

Derfor har Region Sjælland indgået samarbejde med SEAS-NVE, og partnerskabsaftalen blev mandag skrevet under af Jesper Hjulmand, administrerende direktør i SEAS-NVE, Steen Bach Nielsen, regionsrådsformand i Region Sjælland og Jens Andersen, administrerende direktør i Region Sjælland.

- Det er en god aftale for SEAS-NVE. Og for alle regionens indbyggere. Som regionens energiselskab er det en stor glæde, at vi nu udvider samarbejdet med Region Sjælland til også at omfatte nye områder, og vi glæder os til at styrke samarbejdet med Region Sjælland. Til syvende og sidst kommer Region Sjællands miljømål jo både miljø og indbyggere i regionen til gode, siger Jesper Hjulmand.

Samarbejdet udvides
SEAS-NVE og Region Sjælland har gennem længere tid haft et tæt samarbejde omkring energirådgivning, der allerede har givet besparelser i 2010 og 2011 for Region Sjælland for 4.479.035 kilowatttimer og 899,3 tons CO2 svarende til 2.782.497 kroner.

Nu formaliseres samarbejdet og udvides til en række områder som nye it-løsninger, hvor SEAS-NVE’s erfaringer med det lynhurtige fibernet kan anvendes inden for telemedicin, telemøder og fjerndiagnosticeringer.

- Et vigtigt element i omstillingen til mere vedvarende energi er en omlægning af
vores transportmønster. Som medejer af elbil-operatøren CLEVER og som partner
i Europas største projekt om elbiler, test-en-elbil, er det kun naturligt, at et samarbejde med Region Sjælland også kommer til at omfatte elbiler og grønne transportformer, lyder det fra SEAS-NVE.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125